Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Lovforslag om permanent genopdyrkningsret fremsat i Folketinget

Miljø- og fødevareministeren fremsatte i sidste uge som forventet forslag om indførelse af en permanent genopdyrkningsret. Landbrug & Fødevarer glæder sig over forslaget, men påpeger dog alvorlige udfordringer ved ordningen.

Det fremsatte lovforslag har til formål at give en permanent ret til at genopdyrke landbrugsarealer med henblik på at øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål.

Lovforslaget indebærer, at den hidtidige 15 års genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder ændres til en permanent ret til genopdyrkning, uanset om et areal har opnået en tilstand, der ellers ville betyde, at det blev beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med Naturpakken arbejdet for netop sådan en ændring af reglerne vedr. genopdyrkningsretten, og det er derfor glædeligt, at loven nu er fremsat. En permanent genopdyrkningsret vil betyde en forenkling af de gældende regler om genopdyrkningsret, da lodsejer ikke længere skal holde styr på, hvornår en 15-årsperiode udløber, ligesom der heller ikke vil være behov for genanmeldelse.

Arealer kan ligge udyrket hen i længere tid
En sådan forenkling vil kunne være medvirkende til at flere landmænd ønsker at benytte muligheden for at lade et areal ligge udyrket hen i kortere eller længere tid, uden at være tvunget til at pløje det op for ikke at miste dyrkningsretten.

Det vil kunne give et større incitament til at lade arealer ligge udyrket hen til natur.
Da udyrkede arealer ikke vil kunne vokse ind i en beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, vil det, ud over at sikre råderetten over arealet, også kunne have positive effekter i forhold til den specifikke ammoniakregulering i husdyrloven.

På trods af de positive ændringer er der dog stadig udfordringer forbundet med genopdyrkningsretten.

Vær opmærksom på situationer hvor genopdyrkning ikke tillades
På trods af anmeldelse vil der kunne opstå situationer, hvor genopdyrkning alligevel ikke vil kunne tillades. Dette kan f.eks. være tilfældet inden for Natura 2000-områderne, eller hvis der indvandrer en beskyttet plante eller dyreart på arealet. Reglerne i den såkaldte artsfredningsbekendtgørelse betyder, at hvis der indvandrer en orkide, så mister landmanden muligheden for at genopdyrke arealet.

Indskrænkningen i råderetten er erstatningsfri, hvilket efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er helt urimeligt.

Landbrug & Fødevarer havde håbet, at der var fundet en løsning på dette i forbindelse med lovforslaget, da det kan være en alvorlig udfordring for landmænds anvendelse af genopdyrkningsretten. Da dette ikke er tilfældet vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der tages politisk hånd om problemstillingen og blandt andet ses på muligheden for en erstatning i de tilfælde, hvor genopdyrkningsretten ikke kan anvendes.

Lovforslaget forventes 1. behandlet 2. marts


Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk