Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dansk gris - en verden til forskel

Danmark har et højt niveau af dyrevelfærd. I takt med strukturudviklingen er der etableret nye innovative stalde. Vi har en række danske særregler, der går videre end EU-lovgivningen, og landbruget igangsætter løbende frivillige initiativer og projekter i samarbejde med både organisationer, forskere og politikere. Alt sammen gør en mærkbar forskel for de danske grise, fastslår Karen Hækkerup.

Kronik i Jyllands-Posten 15. august 2017

Af Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

I 1887 blev Danmarks første andelsslagteri stiftet. Det blev begyndelsen på en eksportsucces for dansk grisekød, som har bidraget til det danske velfærdssamfund med tusinder af arbejdspladser og milliarder af eksportkroner. Produktionen beskæftiger mere end 33.000 personer i Danmark og giver et årligt bidrag til BNP på 18-19 mia. kroner. Ude i verden er ’Made in Denmark’ et kvalitetsstempel, fordi vi igen og igen leverer præcision, fødevaresikkerhed og kød af bedste kvalitet – vel og mærke kombineret med et højt niveau af dyrevelfærd. 133 lande verden over importerer grisekød fra Danmark, og vi sender blandt andet udskæringer til Kina hver eneste dag til glæde og gavn for såvel kinesere som danskere.

Det kan lade sig gøre, fordi vi har konkurrencedygtige virksomheder og leveringsdygtige landmænd. De præsterer og navigerer 365 dage om året i et intenst arbejdsmiljø, hvor selv de fornemmeste resultater til tider belønnes med myter og fanatisme fra bestemte grupper i vores samfund. Der findes desværre mennesker, som tror, at vores landmænd hverken bryder sig om natur eller dyr. Hvis kritikerne ellers gjorde sig den ulejlighed at besøge en dansk landmand, ville de opdage, at man selvfølgelig ikke vælger at leve og arbejde i naturen, hvis man ikke bryder sig om natur. Og jeg har aldrig mødt en dansk landmand, der ikke går meget op i sine dyrs velbefindende.

I disse dage har Dyrenes Beskyttelse startet en kampagne, som kan (og skal?) efterlade danskerne med det indtryk, at kun de samvittighedsløse køber dansk grisekød. Vi skal åbenbart droppe koteletter og karbonader og i stedet donere pengene til Dyrenes Beskyttelse, som også samler underskrifter sammen i kampen mod den danske produktion af grise.

Lad mig skære ud i pap, at Danmark har et højt niveau af dyrevelfærd, og i de seneste årtier er niveauet løftet markant. I takt med strukturudviklingen er der etableret nye innovative stalde, hvor sundhed og dyrevelfærd går hånd i hånd med fødevaresikkerhed og miljøhensyn. På en lang række parametre har vi danske særregler, som går videre end EU-lovgivningen, og landbruget igangsætter løbende frivillige initiativer og projekter i samarbejde med både organisationer, forskere og politikere. Alt sammen gør en mærkbar forskel for de danske grise.

Hykleriet tager til
Der er stadig udfordringer, vi skal løse i fællesskab, og landbruget arbejder dagligt på at finde bæredygtige initiativer og holdbare løsninger, som kan give endnu bedre dyrevelfærd til flest mulige grise. Vi er også en del af en handlingsplan fra 2014 sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse og den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen. Handlingsplanen kombinerer hensynet til dyrevelfærd med ønsket om at fastholde produktionen i Danmark. Derfor undrer det mig, at Dyrenes Beskyttelse nu vælger en skyttegravskrig frem for et konstruktivt samarbejde. Det er i bedste fald misvisende og i værste fald manipulation, når Dyrenes Beskyttelse alene retter deres skyts mod landbrugets almindelige produktion. Vi har udfordringer inden for alle produktionsformer, som vi arbejder hårdt på at løse, men det nævner kampagnen intet om. Ligesom de heller ikke omtaler, at Dyrenes Beskyttelse dagligt anbefaler køb af grisekød, hvor undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at dyrene får 3,5 gange flere halebid, og hvor dødeligheden blandt pattegrise er næsten 12 pct. højere end i den almindelige produktion.

Det bliver ikke mindre hyklerisk, når Dyrenes Beskyttelse ensidigt går efter produktion i lige netop Danmark. Hvis Dyrenes Beskyttelse virkelig vil gøre noget for dyrenes velfærd, skal de arbejde på at få indført danske dyrevelfærdsstandarder i resten af EU. Men sådan er det ikke. På fire år er salget af udenlandsk fersk grisekød i Danmark i stedet fordoblet. Vi ved, at dyrevelfærden i Polen og Tyskland er på et lavere niveau end i Danmark. Alligevel samarbejder Dyrenes Beskyttelse med supermarkedskæder, der sælger det udenlandske kød til en billigere pris end det danske.

Misforstå mig ikke; du kan roligt bibeholde din gode samvittighed, hvis du planlægger dansk flæskesteg eller frikadeller til aftensmad – uanset om du køber almindeligt, økologisk eller friland. Danmark er et af de lande i EU, hvor dyrevelfærden er bedst. Nogen vil så fremhæve Sverige eller Storbritannien som lande, der har prøvet at gå endnu længere end Danmark, men de skærpede svenske og britiske krav betyder, at begge lande nu må importere grisekød, da egen produktion ikke længere kan dække hjemmemarkedet. Vi skal ikke ende i samme situation, hvor udvikling resulterer i afvikling. Og lad mig tilføje, at grisene absolut ikke får det bedre, hvis vi fremover skal købe mere grisekød fra lande med dårligere dyrevelfærd.

Vi arbejder for bedre dyrevelfærd
I Danmark skal udviklingen i erhvervet fortsat sikre et varigt indtægtsgrundlag til vores velfærdssamfund. Fødevareerhvervet har allerede vist, at det kan kombineres med et fortsat stigende niveau af dyrevelfærd, og hvis forbrugerne vil være med, kan vi gøre endnu mere.

De seneste måneder er kølediskene rundt omkring i danske supermarkeder blevet fyldt med grisekød mærket med det nye statslige dyrevelfærdsmærke. Producenterne kan opnå et, to eller tre hjerter. Mærket er kulminationen på tre års arbejde med at samle myndigheder, detailkæder, erhverv og dyrevelfærdsorganisationer i en fælles indsats for at løfte niveauet for dyrevelfærd yderligere i Danmark.

Vi ved, at fire ud af fem danskere er villige til at betale ekstra for dyrevelfærdsvenlige produkter. Alligevel var dyrevelfærd kun et kriterium for seks pct. af danskerne sidste gang, de købte kød. Derfor er det mit håb, at det nye mærke skaber større gennemsigtighed for forbrugerne, som dermed lettere kan fremme endnu bedre dyrevelfærd til en overkommelig pris. Sådan kan den gode dyrevelfærd blive endnu bedre for flest mulige grise uden at afvikle vores produktion. De nyeste tal viser heldigvis, at hele 80 pct. af forbrugerne er positive over for det nye mærke og kriterierne bag. Salget tegner også allerede positivt ude i butikkerne. Det er kun godt, hvis landmænd hånd i hånd med forbrugerne kan udvikle dyrevelfærden.

Stop den bevidste manipulation
Det er ikke kun vedrørende grisene velfærd, at dansk landbrug udsættes for myter og fanatisme. På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside kan jeg fejlagtigt læse, at mennesker ”i stor stil smittes af MRSA” fra den danske griseproduktion. Det er ikke korrekt. Måske skriver de om noget, de ikke ved nok om. Alternativt er det bevidst manipulation. Det er ikke korrekt, at MRSA bredt funderet stammer fra grise. Her er det vigtigt at skelne mellem husdyr-MRSA og humane MRSA-typer. Sidstnævnte er stafylokokker, der kommer fra mennesker og intet har med landbruget at gøre. Ifølge Statens Serum Institut fik mere end 1.900 danskere en blodforgiftning som følge af stafylokokker i 2016. Heraf udgjorde MRSA 41 tilfælde, hvoraf 7 skyldtes husdyr-MRSA. I første kvartal 2017 var tallet et rungende nul.

Onde tunger påstår også, at dansk grisekød indeholder store mængder antibiotika. Men det passer simpelthen ikke. Det har vi fået bekræftet adskillige gange, og den nyeste undersøgelse fra Fødevarestyrelsen konkluderer, at medicinrester i slagtede danske grise er en sjældenhed. Kun i én ud af 3.500 prøver blev der fundet antibiotika på et niveau over grænseværdien. For en god ordens skyld må jeg hellere nævne, at der hverken blev fundet rester af væksthormoner eller andre forbudte stoffer. Og det er der heldigvis ikke noget nyt i.

Kom med ud i virkeligheden
Myter og fanatisme kan muligvis sælge overskrifter og samle underskrifter, men det kan hverken danskerne eller landmændene være tjent med. Nogen gange skal man se det selv for at danne sig en mening. Derfor vil jeg gerne invitere alle danskere til ’Åbent Landbrug’, når landmændene endnu en gang slår dørene op over hele landet den 17. september. Her kan man besøge grisene og se med egne øjne, hvorfor ’Made in Denmark’ er et kvalitetsstempel med stor betydning for vores vækst og velfærd.

De danske landmænd leverer igen og igen. Det skal vi være bevidste om, når vi handler, og det skal vi være stolte af, når vi omtaler dansk landbrug. Vores griseproduktion gør en forskel i den store verden – og den gør en verden til forskel i lille Danmark.

Seneste nyt fra lf.dk