Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

L&F: Det dårligste ved det danske grundvand er dets rygte

Det danske grundvand bliver i tilstandsrapporter fejlagtigt vurderet til at være langt værre end, hvad det er. Derfor er der behov for klar kommunikation om grundvandets tilstand, skriver Morten Høyer og Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, på Altinget.dk.

Debatindlæg på Altinget.dk 10. marts 2017 

Af Morten Høyer og Niels Peter Nørring hhv. direktør og områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Har man fulgt den seneste tids debat om grundvandets tilstand i Danmark, særligt debatten i forbindelse med udrulningen af Fødevare- og landbrugspakken, vil man nemt kunne stå tilbage med et særdeles negativt billede.

Grundvandets tilstand vurderes hvert 6. år, hvor de 402 danske grundvandsforekomster tilstandsvurderes. De 17 grundvandsforekomster, der senest er indberettet som værende i ringe tilstand i forhold til nitrat, udgør 2 procent af det danske grundvandsvolumen.

Selvom 2 procent er en meget beskeden andel, så mener vi faktisk, at tallet reelt er endnu lavere. Miljøstyrelsen (tidligere Styrelsen for Vand og Natur) har valgt at følge EU’s vejledning på området, men desværre tilsidesat en meget central del af vejledningen. Offentligheden og EU-Kommissionen efterlades derfor med et upræcist og skævt billede af grundvandets tilstand. Mere om dette senere.

Forvirring om tolkningen af procenter
Et tal, der oftest bringes til torvs, er, at 20 procent af grundvandet er problematisk i forhold til nitrat. Det er ikke korrekt, men mange – sågar EU-Kommissionen – tror det.

I et svarbrev til Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, svarede EU-Kommissionen således om nitratindholdet i grundvand, at ”de data, der blev indrapporteret i henhold til artikel 10 i Nitratdirektivet, viste, at 20 procent af grundvandet havde et indhold af nitrater på over 50 mg/l”.

De 20 procent stammer fra en målrettet monitering, som ikke på nogen måde er repræsentativ for hele grundvandet. Det vækker naturligvis opsigt, for det fremstår nu som om, at 20 procent af det danske grundvand er kritisk i forhold til grænseværdien.

Det er selvfølgelig dybt problematisk. Det svarer til, at myndighederne sætter en målrettet indsats i værk i forhold til slagterbutikker i København, hvor der er problemer med overholdelse af hygiejnebestemmelser. Efter et besøg i de 10 slagterbutikker, hvor man mener, der helt sikkert vil være problemer, finder man, at der er problemer i 8 ud af de 10 – ingen ville her konkludere, at 80 procent af de københavnske slagterbutikker havde problemer.

Indberetningen til nitratdirektivet sker i perioder på 4 år og bygger på Grumo-data (den nationale grundvandsovervågning). Grumo-indtagene er koncentreret i det øvre grundvand med ca. 60 procent af indtagene i de første 20 meter.

Det skaber et ikke-repræsentativt billede af grundvandets tilstand og står i kontrast til den fordeling af grundvand, som de 402 grundvandsforekomster har, hvor omtrent 15 procent af grundvandets mængde findes i de første 20 meter.

Behov for klar kommunikation
Landbrug & Fødevarer mener, at man fra Miljøstyrelsens side må få gjort op med den alt for lemfældige tilstandsvurdering af grundvandet i Danmark, så offentligheden og EU-Kommissionen får et mere retvisende billede af tilstanden af det danske grundvand.

Der er behov for en klar og tydelig kommunikation fra Miljøstyrelsen, så vi undgår misforståelser fremadrettet om grundvandets tilstand i forhold til nitrat. Alt andet er utilfredsstillende og helt uholdbart i forhold til de erhverv, hvis aktiviteter risikerer at blive reguleret på baggrund af de data, der indberettes.

Det er helt afgørende, at Miljøstyrelsen indberetter i henhold til nitratdirektivet og klart og tydeligt gør opmærksom på, hvad data fortæller og ikke fortæller, og at styrelsen helt klart og tydeligt gør opmærksom på, hvis indberettede data udlægges forkert. Det vil være et værn mod de værste misforståelser og vildfarelser.

Tilstandsvurderingen sker med ophæng i Vandrammedirektivet og er altså baseret på ca. 2 mio. vandanalyser fordelt på 402 grundvandsforekomster. Tilstandsvurderingen følger et princip fra EU-vejledningen, hvor det analyseres om mere end 20 pct. af målepunkterne har en middelværdi for nitratkoncentration, der overskrider miljøkvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Hvis dette er tilfældet, klassificeres forekomsten foreløbigt som værende i ringe tilstand.

Bliver en grundvandsforekomst karakteriseret som værende i ringe tilstand, beskriver EU-vejledningen specifikt, at man bør foretage en analyse af boringsindtagenes repræsentativitet for grundvandets volumen. Men netop på dette sidste punkt har Miljøstyrelsen valgt ikke at følge vejledningen til trods for, at det har afgørende betydning for klassificeringen.

Forkerte tilstandsvurderinger
Vi har i Landbrug & Fødevarer rejst flere eksempler på grundvandsforekomster, hvor moniteringsnetværket er stærkt kritisabelt, og hvor man bygger tilstandsvurderingen på boringer, der kun repræsenterer marginale mængder grundvand i en større grundvandsforekomst.

Dette gælder bl.a. steder, hvor man inddrager brønde fra gartnerier, Loop-boringer på 1,5 og 3 meters dybde eller lader en sammenklumpning af boringer med særligt moniteringsfokus tælle med samme vægt som andre boringer i samme grundvandsforekomst.

Danmark har altså ikke fuldt ud fulgt EU's vejledning på området (Guidance document No. 18). Det resulterer i et forværret billede af grundvandets samlede tilstand, da flere grundvandsforekomster klassificeres som ringe – vel at mærke uden at være det. Det kan ingen være tjent med.

Selv om der ifølge tilstandsvurderingen kun er 2 procent af det samlede grundvandsvolumen, der er i ringe tilstand, så er tallet altså reelt endnu lavere. I takt med at miljøindsatserne målrettes, vil der også blive sat krav til, at moniteringen er i orden og ikke beror på cirka-betragtninger.

En forkert tilstandsvurdering kan fremadrettet føre til unødvendige indsatser, og vi vil insistere på, at der bringes orden i grundvandets tilstandsvurdering i tide.

Vi er helt enige i, at vi i Danmark skal have en målrettet tilgang og indsats og derfor også have et stort moniteringsnetværk med Grumo- og Loop-målinger.

Det er dog tvingende nødvendigt at øge detaljeringsgraden og nøje analysere data i forhold til metodevalget. Der må ikke kunne rejses tvivl om grundvandets tilstand. Dertil er det en alt for vigtig parameter med stor betydning for mange, i særdeleshed de danske landmænd.

Seneste nyt fra lf.dk