Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F: Hvor er fødevarerne i ny aftale om forskningsmidler?

En politisk aftale fordeler en milliard til forskning, men ikke nok af midlerne går til forskning inden for fødevareklyngen. Det er problematisk for Danmarks vækst og bæredygtighed, mener L&F.

Debatindlæg på Altinget.dk 6. november 2017

Af Anders Martin Klöcker, Områdedirektør for erhvervspolitik, Landbrug & Fødevarer

Et politisk flertal blev i denne uge enige om at give en milliard kroner mere til forskning. Det er vigtigt, for forskning er den bedste garanti for at gøre vores virksomheder endnu dygtigere, end de allerede er i dag.

Men med forliget om fordelingen af forskningsreserven blev der afsat 360 millioner kroner til strategisk forskning udmøntet via Danmarks Innovationsfond og heraf blot 90 millioner kroner til det brede tema ”grøn vækst”, hvor vi i fødevareklyngen hører under. Det beløb vækker bekymring hos os i Landbrug & Fødevarer.

Det betyder nemlig, at der igen i år vil være færre midler reserveret til forskning i fødevareklyngen. Dermed bliver det en kæmpe udfordring at løfte det videnbehov, der skal være med til at løfte fødevareklyngen til næste skridt.

Forskning i fødevareklyngen
Der er et meget stort behov for at understøtte forskning i fødevareklyngen.

Det har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med DI Fødevarer og en række store fødevarevirksomheder som Danish Crown, Arla, Foss, DuPont og Chr. Hansen blandt andet understreget i en ny Fødevareforskningsstrategi, som blev offentliggjort i september.

Landbrug & Fødevarer har også argumenteret for en mere specifik prioritering af midlerne herunder midler reserveret til fødevare- og bioressourceområdet.

Vi havde langt hellere set, at politikerne havde benyttet sig af det meget grundige forarbejde, som ligger i FORSK2025 til at prioritere mellem de forskellige temaer.

Vores erfaring viser, at man ikke kan putte så forskellige forskningstemaer ind i samme opslag og samme målestok.

Det faglige fundament
På landbrugsområdet har det for eksempel været svært at få forklaret, hvordan gevinsten af forskningsresultater kan komme til gavn for flere tusinde primærproducenter.

Det har været lettere at forstå en model, hvor gevinsten tilfalder en enkelt virksomhed, selvom det målt i kroner og arbejdspladser er langt mindre.

På økologiområdet lykkedes det regeringen at komme igennem med forslaget om at afsætte 25 millioner kroner til økologiforskning via ICROFS. Det er helt centralt, for at vi kan videreføre den videnbaserede udvikling af den økologiske produktion.

Vi havde dog håbet på, at der ville blive fundet lidt flere midler i de endelige forhandlinger, ikke mindst set i lyset af, at økologien vokser rigtig meget i disse år. Det er vigtigt for erhvervet, at det faglige fundament følger med.

Innovation og forskning følges ad
Vi er dog glade for, at politikerne anerkender, at der er behov for at investere i forskning i Danmark. Det er en forudsætning for vækst og innovation.

Landbrug & Fødevarer vil fortsætte kampen med at forklare, hvorfor fødevareforskning også skal prioriteres, og vi vil bistå universiteter, GTS og virksomhederne med at få nogle gode perspektivrige ansøgninger frem til de bevilligende organer.

Den danske landbrug- og fødevareproduktion er allerede både bæredygtig, produktiv og ressourceeffektiv, men med flere midler til forskning og dermed med ny viden har Danmark potentiale for at øge en bæredygtig produktion, øge værdien af produkterne og dermed øge væksten i samfundet.

Seneste nyt fra lf.dk