Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Seges: Hvis forskerne åbner for en faglig dialog, kan vi vaske tavlen ren

Det er ærgerligt, at forskere og landmænd er kommet så langt væk fra hinanden, men det nytter ikke noget, at AU insisterer på at anbefale regulering i landbruget på et ukvalificeret grundlag. Lad os i stedet starte på en frisk, mener Ejnar Schultz fra Seges.

Debatinlæg på Altinget.dk, 21. november 2017 

Af Ejnar Schultz, Direktør, Seges, Innovation, Landbrug og Fødevarer

Det er meget ærgerligt, at Peter Henriksen, Erik Steen Kristensen og Niels Chr. Nielsen alle fra Aarhus Universitet i Altinget kan fortælle, at landmændene møder universitetets medarbejdere med skepsis, når de ønsker at besøge landmændenes marker for at foretage målinger eller udtage prøver.

Desværre er de reaktioner givetvis et ret præcist udtryk for den aktuelle status i forholdet mellem forskere og landmænd i Danmark. Det er ellers historisk set særdeles godt, som også fremgår af fredagens indlæg.

Alle må beklage, at man er kommet så langt fra hinanden, for det tidligere gode og tillidsfulde samarbejde har været en af hovedårsagerne til, at dansk landbrug står som et af de mest miljø- og klimavenlige i verden.

Det samarbejde har været unikt i en europæisk sammenhæng, og det er netop samarbejdet, der har givet resultater. Ingen af os har hver især kunnet opnå resultaterne.

Fra Seges har vi med stort udbytte deltaget i en lang række projekter og samarbejder, som har tilvejebragt ny viden til arbejdet med at kombinere godt miljø og lønsomt landbrug.

At entydigt klandre landbrugets organisationer for, at forholdet er på et lavpunkt, er dog ikke rimeligt.

Der er brug for et retningsskifte
Igennem længere tid har der hos nogle forskere indsneget sig en selvtilstrækkelighed og mangel på lyst til en åben faglig dialog. Det er heldigvis ikke mange, men de arbejder med meget centrale områder.

Landbrug & Fødevarer må som erhvervsorganisation naturligvis reagere på og påpege, at der er faglige problemer i miljøreguleringen, som vil koste landbruget milliarder af kroner på et ukvalificeret grundlag.

Jeg synes, det er svært forståeligt, at Aarhus Universitet er så stålsatte på at udlægge den internationale ekspertevaluering af vandplanerne som en validering af deres modeller.

Det er der åbenlyst ikke belæg for, idet man konkluderer, at det generelle faglige niveau er højt, men der er utvetydig kritik, der hvor AU forsøger at omsætte den viden til at anbefale den regulering, som er så altafgørende for landbruget.

Tiden må nu være inde til at vaske tavlen ren.

Vi skal tilbage til udgangspunktet og begynde forfra i det store arbejde, der ligger forude. De fleste er vist enige med miljø- og fødevareministeren, når han siger, at der er brug for et retningsskift i miljøarbejdet.

Den melding strammer jeg gerne til, at der brug for et reelt paradigmeskift.

Viden er nødvendigt
Men et nyt og langtidsholdbart reguleringsparadigme kan kun udvikles med inddragelse af al tilgængelig faglig viden. Både den fra forskningsverdenen og den, som landbrugets egne eksperter skaber.

Får vi genetableret den gode dialog og et samarbejde båret af tillid og fri for dogmer, så kan vi rykke os meget langt. Det viser al erfaring.

Og sker det, så garanterer jeg også for, at landmændene glad og gerne byder universiteternes medarbejdere velkommen, når der skal skabes ny viden til at understøtte en ny og mere fagligt velfunderet miljøregulering.

Seneste nyt fra lf.dk