Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Slagtekyllinger

Produktionen af kyllinger starter med daggamle kyllinger fra rugerierne og ender ca. 40 dage senere, hvor kyllingerne afhentes til slagtning. Læs mere om hvordan produktionen foregår.

Forældredyr
Avl af kyllinger en særdeles specialiseret opgave, der i dag kun finder sted hos en håndfuld internationale avlsselskaber. De fremavler de elitedyr, der er tipoldeforældre til slagtekyllingerne. Elitedyrene opformeres i flere generationer til de forældredyr, der er grundlaget for den danske produktion af slagtekyllinger.

Produktionen af rugeæg til slagtekyllinger sker i særlige stalde, hvor der går både høner og haner – da hver hane kan ’betjene’ 10 høner, er der mange flere høner end haner. Hønerne begynder at lægge æg, når de er ca. 22 uger gamle, og bliver ved til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i den 40 uger lange æglægningsperiode.

Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også kyllingerne en god start, hvor de også er beskyttede mod de samme sygdomme, da mødrene (hønerne) videregiver immunstoffer til deres afkom.

Æggene indsamles to gange om dagen og bliver straks sorteret og desinficeret. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet.

Rugeri
På rugeriet bliver de befugtede æg igen desinficeret, hvorefter de anbringes en rugemaskine, hvor temperatur og luftfugtighed styres nøje. Æggene placeres på bakker, hvor de automatisk vendes jævnligt for at forhindre, at kyllingefostrene klæber fast i æggeskallen. En høne, der udruger sine egne æg, vil på samme måde jævnligt vende æggene i reden.

Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage. Også her reguleres temperatur og luftfugtighed nøje. Herefter kommer kyllingerne ud af æggene og er klar til at blive leveret til kyllingeproducenten.

Sortering, tælling og levering
Kyllingeproduktionen er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet leverer det korrekte antal dyr til producenten, så han kan overholde den plan for slagtning, som han har aftalt med slagteriet. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller 'kyllingehuse', som de ofte kaldes.

Sorteringen og optællingen af kyllingerne foregår delvis maskinelt. Rugeriet sørger ved sorteringen bl.a. for at frasortere og aflive eventuelle misdannede kyllinger. Kyllingerne pakkes i transportkasser og køres ud til landmændene i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed.

Kyllingernes opvækst
Før kyllingeproducenten modtager et nyt hold daggamle kyllinger, er stalden gjort ren og desinficeret. Temperaturen, der styres automatisk, er på ca. 32-33 grader. Der er strøet et lag halm eller høvlspåner ud over hele gulvet, og det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Ofte lægger producenten i begyndelsen en bane papir ud på gulvet under vandingsanlægget. Herpå lægger han noget foder. På den måde lærer kyllingerne at hakke efter foderet, så de hurtigt kan finde ud af at bruge fodertrugene.

Temperaturen i stalden sænkes gradvis til ca. 31 grader efter den første uge. Hen mod slagtetidspunktet skal temperaturen være nede på 20 grader.

Luftfugtigheden styres også nøje. Den skal i de første 9-10 dage holdes på ca. 50 pct., hvorefter den må stige omkring 1 pct. om dagen, indtil den ved 35 dage er ca. 75 pct. Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for at holde strøelsen tør, da en fugtig strøelse kan være årsag til, at ammoniak i strøelsen giver svidninger på kyllingernes fødder.

Kyllingeproducenten går gennem stalden flere gange dagligt for at inspicere kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingerne på, hvordan de opfører sig og hvordan de pipper. Eventuelle døde kyllinger indsamles og syge eller svage kyllinger aflives.

Sygdomsforebyggelse
For at undgå smitte er der skrappe krav til hygiejnen omkring dyrene. På pladsen foran staldporten er der lagt beton, så det undgås, at der slæbes jord ind i stalden fra transportvogne mv. Der må ikke være vegetation lige op ad staldmuren, hvor f.eks. mus og rotter kan gemme sig og måske smutte med ind i stalden. Porten til kyllingestalden skal altid holdes lukket, så der ikke kommer dyr og uvedkommende personer ind til kyllingerne. Hunde og katte må under ingen omstændigheder komme ind i stalden.

Inden kyllingeproducenten går ind til kyllingerne, går han gennem et forrum. Her skifter han tøj og fodtøj og vasker hænder, før han gå ind i selve stalden.

Foder
Kyllingernes foder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Foderet leveres fra foderfabrikker, der er underlagt bestemte regler for en gennemgribende hygiejnisk produktion, så det bedst muligt undgås, at der overføres bakterier som f.eks. Salmonella til kyllingerne via foderet.

Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser. Derfor ændres foderets sammensætning også. En daggammel kylling har behov for meget protein og mineraler, især calcium. Det er nødvendigt for at sikre en rigtig udvikling af muskler og skelet i den tidlige alder. Derfor indeholder startfoderet mange proteiner og mineraler.

Derefter ændres til voksefoder. Foderet bliver nu tilsat nogle stoffer, der forhindrer angreb af parasitter i kyllingernes tarme. Parasit-angreb er meget smertefulde for kyllingerne, som får voldsom, blødende diarré, fordi parasitterne laver huller i tarmen. Sygdommen hedder Coccidiose, og de stoffer, der forhindrer sygdommen, kaldes Coccidiostater.

Slagtekyllinger får ofte også hel hvede som supplement til færdigfoderet.

I den sidste uge inden slagtningen ændres fodersammensætningen igen. Der må ikke være Coccidiostater i slutfoderet. I de sidste 8-10 timer, før kyllingernes leveres til slagtning, får de ikke foder, men kun vand. Det sker af hensyn til hygiejnen på slagteriet. Hvis kyllingernes mavetarm-system er fyldt med ufordøjet foder og afføring, kan eventuelle bakterier overføres til slagteudstyret og dermed til andre kyllinger.

Plads
Antallet af kyllinger, der sættes ind i stalden, er nøje udregnet efter, hvor store de bliver, inden de skal leveres til slagteriet, idet beregningen sker som antal kg pr. kvadratmeter. Der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter. De daggamle kyllinger vejer kun ca. 45 g og har virkelig god plads. I takt med at kyllingerne vokser til, øges tætheden i stalden. Når kyllingerne er klar til slagtning, er de typisk mellem 35 og 38 dage gamle, afhængig af hvilken produktion slagteriet har, og hvor de skal sælges. Kyllingerne går tæt i stalden ved denne størrelse, men der er stadig plads til, at de kan gå rundt, og der er også plads til, at der kan køres en fangemaskine ind, når kyllingerne skal leveres til slagteriet.

Kontrol
Siden slutningen af 1980'erne har man i den danske kyllingeproduktion været meget opmærksomme på, at kyllingerne kan være inficerede med Salmonella og Campylobacter. Disse bakterier gør som hovedregel ikke kyllingerne syge, men hvis de via madvarer når frem til mennesker i et tilstrækkeligt højt antal, kan mennesker blive syge. Derfor begyndte man i 1989 en målrettet Salmonella-bekæmpelse.

Indfangning
Kyllingerne indfanges med en særlig fangemaskine. Fangemaskinen består af en lille traktor med et påmonteret transportbånd. I den ene ende af transportbåndet sidder nogle roterende cylindre med bløde, lange ’gummifingre’. Det kaldes et "fangehoved". En operatør bevæger langsomt fangehovedet ind mellem kyllingerne, der føres op på transportbåndet. Kyllingerne køres til den anden ende af transportbåndet, hvor de anbringes i plastkasser. De fyldte kasser sættes i et stativ, som læsses på lastbilen fra slagteriet. Kasserne har huller i sider og bund, så der er god ventilation til kyllingerne.

Rengøring og desinfektion
Når stalden er tømt for kyllinger, går rengøringsarbejdet straks i gang. Grundig rengøring er vigtig for at undgå, at bakterier, virus og svampe, som kan findes i gødning og støv, bliver overført til det næste hold kyllinger i stalden. Når alt løst inventar er fjernet og gødningen kørt væk, bliver stalden spulet. Derefter udlægges der et rengøringsmiddel, som får lov at virke et par timer, hvorefter der vaskes med en højtryksrenser. Inventar, ventilationsskorstene, forrum og platformen uden for porten vaskes også. Efter rengøringen desinficeres for at dræve eventuelle mikroorganismer. Det er særligt vigtigt at foder- og vandingsanlæg rengøres grundigt, da belægninger her kan være grobund for mange mikroorganismer. Når stalden er desinficeret og tørret, står den lukket i et par dage, inden der luftes godt ud ved hjælp af ventilationsanlægget. Så er stalden klar til det næste hold kyllinger.

Dansk kylling

Hvordan ved man om en kylling er dansk?

Slagtning

Dansk Slagtefjerkræ

Smittebeskyttelsesregler