Korn og bælgfrugter

For at få succes med økologisk planteavl skal mange redskaber fra den økologiske værktøjskasse i brug. Det handler bl.a. om fokus på jordfrugtbarhed, tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer, forebyggelse af ukrudt og sygdomme, robuste sædskifter samt brug af sorter, der passer til økologiske dyrkningsforhold.

Hvordan dyrker man økologiske afgrøder?

Hvis man skal have succes med økologisk planteavl, skal man have fokus på en række forhold, der indbyrdes spiller sammen.

Det handler om:  

• At opbygge jordens frugtbarhed
• At have en tilstrækkelig næringsstofforsyning inden for de økologiske regler
• At have et robust sædskifte
• At forebygge ukrudt, skadedyr og sygdomme

Udbyttet fra en økologisk mark er 10-30 pct. mindre end udbyttet fra en konventionelt dyrket mark. Dog varierer forskellen meget fra afgrøde til afgrøde. Det lavere udbytte skyldes især, at økologiske afgrøder er dyrket uden brug af kunstgødning og syntetiske pesticider. Til at gøde og vedligeholde jordens næringsstofbalance anvendes organisk gødning. Det kan være husdyrgødning fx gylle eller grøngødning, som typisk er efterafgrøder, der pløjes ned i jorden.

Jorden 

En forudsætning for en god afgrøde er en levende og frugtbar jord. Derfor er regnorme, bakterier og svampe vigtige samarbejdspartnere for landmanden. Organismerne omsætter planterester og husdyrgødning i jorden, så næringsstofferne bliver tilgængelige for planterne.

I det økologiske jordbrug er det meget vigtigt, at man giver jorden den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Jordens mikroorganismer skal have de optimale arbejdsbetingelser, så man opnår sunde og robuste planter, der kan udvikle sig uden brug af kunstgødning eller sprøjtemidler.

Sædskifte

En anden vigtig ting for at lykkes som økolog er, at man har et godt sædskifte. Sædskiftet er landmandens plan for, hvordan afgrødevalget skifter på de enkelte marker alt efter, hvad der er godt at dyrke efter hinanden. Et godt sædskifte har betydning for ukrudtsmængden i markerne, for gødningsforsyningen til planterne og det nedsætter risikoen for udbrud af sygdomme.

I det økologiske sædskifte er kløvergræs og bælgplanter vigtige afgrøder. Kløvergræs og andre bælgplanter er i stand til at opsamle luftens kvælstof og dermed øge jordens kvælstofpulje.

Eksempel på et økologiske sædskifte, hvor der veksles mellem seks forskellige afgrøder. Flere økologiske landmænd arbejder med sædskifter, hvor der er 7, 8, 9, ja måske 10 forskellige afgrøder i rotation.

Valg af sorter 

En tredje og vigtig faktor for et godt udbytte, er valg af sorter. Det er vigtigt at vælge sorter, der er tolerante eller modstandsdygtige overfor sygdomme. Der skal i det økologiske landbrug bruges frø og planter af økologisk oprindelse.

Et fornuftigt sædskifte, en god jordbehandling og det rigtige valg af sorter, er dog ikke altid nok til at holde ukrudtet nede på et acceptabelt niveau. Det er ofte også nødvendigt at bekæmpe ukrudtet mekanisk. Det kan for eksempel ske ved, at man radrenser og strigler markerne.

Læs mere om økologisk dyrkning af forskellige afgrødetyper og de grundlæggende forhold med jord, sædskifter, næringsstoffer mv. på Økoportalen.

Hvilke økologiske afgrøder dyrker man i Danmark?

Det økologiske areal udgør 310.000 hektar (2022) svarende til godt 11 pct. af det danske landbrugsareal. Det gennemsnitlige produktionsareal på en økologisk bedrift var i 2022 på 76,7 hektar. 

• I 2022 blev der bl.a. dyrket:
• 128.000 hektar med korn, frø og bælgsæd 
• 160.000 hektar med grovfoder, helsæd og græs 
• 7.000 hektar med grønsager, frugt og bær – heraf 2000 hektar med kartofler og 1.200 hektar med gulerødder.  

Der er i de seneste år sket en stor stigning i arealet med økologiske bælgfrugter til både foder og humant konsum.

Mange landmænd og virksomheder ønsker at øge deres selvforsyningsgrad af proteinfoder for at begrænse mængden af udenlandsk protein som fx soja. Proteinafgrøder er fx ærter, hestebønner, solsikke og gul sennep.