Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vores bidrag

Den danske fødevareklynge er også andet og meget mere end korn, koteletter og smør.


Hvis det står til os, bliver vi vidner til et dansk landbrugs- og fødevareerhverv, der med bred politisk og folkelig opbakning producerer kvalitetsprodukter, skaber eksportindtægter og bidrager til at øge verdens samlede bæredygtighed med dansk knowhow.

Det tror vi på, fordi vi i Danmark har en stærk og stolt tradition for samarbejde, videndeling og en ukuelig innovationskraft, der placerer os blandt de mest innovative i Europa.

25 pct. af Danmarks vareeksport

Fødevareklyngen eksporterer til hele verden. De øvrige EU-lande er vores største marked, og uden for EU er Kina, Norge, USA og Japan vigtige markeder. I 2015 havde eksporten fra Fødevareklyngen en værdi på ca. 157 mia. kr. – det er næsten en fjerdedel af Danmarks samlede vareeksport.


Læs mere om fødevareklyngens eksport

Arbejdspladser

Arbejdspladser i hele Danmark

Der arbejder 190.000 i fødevareklyngen. Mange af disse jobs er i Udkantsdanmark, hvor der elles kan være langt mellem arbejdspladserne. I mange udkantsområder er flere end 10 pct. af jobbene i fødevareklyngen.


Læs mere om beskæftigelsen

Viden er et af vores vigtigste råstoffer

Forskning og innovation er med til at udvikle erhvervet og gøre Danmark til en stærk spiller på det globale fødevaremarked. Det er forudsætningen for at være det mulehår foran vores konkurrenter, der gør en forskel. Vi kan ikke konkurrere på arbejdsløn – men på viden.


Læs mere om forskning og innovation i erhvervet

Fødevareklyngen binder Danmark sammen

Danmark er stadig et landbrugsland, og den danske fødevareklynge tegner sig for mere end hvert 10. arbejdsplads i yder- og landkommunerne. Fødevareklyngen binder Danmark sammen. Også i fremtiden.


Læs mere

10 pct. af danskernes disponible indkomst bruges på fødevarer.

Danskerne bruger i gennemsnit omkring 10 pct. af indkomsten på fødevarer – i 2014 beløb det sig for en gennemsnitshusholdning til 33.244 kr. Flest penge bruges på kød (24 pct.), mens den næsstørste post er grøntsager, kartofler frugt og nødder med 21 pct. mejeriprodukter udgør 14 pct. 6 pct. går til fisk, mens 16 pct. bruges på mel, gryn, brød og kager. Sukker og slik står for 11 pct. af fødevarebudgettet.

Læs mere

18,8 mio. svin køres årligt til slagtning på de danske slagterier.

De 18,8 mio. slagtesvin blev i 2014 til 1,924 mio. kg svinekød, hvoraf omkring 90 pct. bliver eksporteret. I 2014 var værdien af svinekødseksporten på 30 mia. kr. Udover svin til de danske svineslagterier eksporterer danske svineproducenter også smågrise til især Tyskland og Polen.

Foto: Colourbox

De ca. 563.000 malkekøer leverer årligt 5,2 mia. kg. mælk.

De 18,8 mio. slagtesvin bliver til 1,924 mio. kg svinekød, hvoraf omkring 90 pct. bliver eksporteret. I 2014 var værdien af svinekødseksporten på 30 mia. kr. Udover at levere svin til de danske svineslagterier eksporterer danske svineproducenter også smågrise til især Tyskland og Polen.

Der findes 50 forskellige landbrugs- og fødevareuddannelser i Danmark.

Årligt er ca. 20.000 i gang med en af de ca. 50 uddannelser inden for jordbrug og fødevarer. De dækker over et meget bredt spektrum af uddannelse lige fra kortvarige AMU uddannelser over praktisk / håndværksorienterede til teoretiske og akademiske uddannelser. Uddannelserne er fordelt på ca. 20 erhvervsuddannelser og ca. 30 korte, mellemlange og lange videregående professions- og akademiske uddannelser.

Fødevareklyngen eksporterer for 152 mia. kr.

Fødevareklyngen eksporterer til flere end 200 lande – der er dog en række hovedmarkeder, især landene tæt på Danmark – Tyskland, Sverige Storbritannien, Polen og Norge, men også til Kina og Japan. Fødevareklyngens samlede eksport havde i 2014 en værdi på 152 mia. kr. – det er omkring 25 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Svinekødseksporten har den største værdi (30 mia. kr.) fulgt af fisk og skaldyr (20 mia. kr.), mejeriprodukter (17 mia. kr.) og minkskind (8 mia. kr.) - disse fire produkter står for halvdelen af eksportværdien fra klyngen.

Forbrugerne efterspørger i stigende grad lokalt dyrkede og producere fødevarer

Der er fokus på lokale fødevarer. Lige fra det nye nordiske køkken, der har gjort Danmark til en gastronomisk supermagt, over regional madkultur, gårdbutikker og madfællesskaber, til supermarkeder der sælger kartofler og jordbær fra lokale producenter. Incitamenterne er mange – bl.a. autenticitet, håndværk, sundhed, dyrevelfærd, miljøhensyn og og kort transport.

I yder- og landkommuner beskæftiger fødevareklyngen ca. 12 pct. af det samlede antal beskæftigede.

Der arbejder 172.000 i fødevareklyngen. Mange af disse jobs er i Udkantsdanmark eller Vandkantsdanmark, hvor der elles kan være langt mellem arbejdspladserne. I mange udkantsområder er flere end 10 pct. af jobbene i fødevareklyngen – og i nogle områder over 15 pct.

Blomkal

Mere med mindre

Større produktion og mindre belastning – det er faktisk muligt. Gennem de seneste 25 år har landbruget øget produktionen, samtidig med at belastningen af miljøet er faldet markant.


Læs mere om øget produktion og reduceret belastning

Uddannelse

20.000 under uddannelse til fødevareklyngen

Der er omkring 50 uddannelser indenfor landbrug- og fødevareområdet. 20.000 unge er under uddannelse til en af dem. Veluddannede ansatte er en del af videngrundlaget for erhvervet.


læs mere om uddannelser

Lokalt er det nye sort

Det lokale hitter. Lige fra det nye nordiske køkken, der har gjort Danmark til en gastronomisk supermagt, over regional madkultur, gårdbutikker og madfællesskaber, til supermarkeder der sælger kartofler og jordbær fra lokale producenter.