Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Godt at få taget hul på udbud af forskningsaftaler

L&F glæder sig over Miljø- og Fødevareministeriets valg af områder i første udbudsrunde af forskningsaftalerne med universiteterne.

Miljø- og Fødevareministeriet har netop offentliggjort, hvilke områder der bliver de første, som skal igennem en udbudsproces.

Det sker som led i den beslutning i regeringens beslutning om at sætte indkøbet af alle Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og rådgivningsopgaver hos universiteterne i udbud.

Det har Landbrug & Fødevarer længe efterspurgt.

- Et velfungerende forskningsbaseret rådgivning af myndighederne er afgørende for erhvervets udvikling, og vi er derfor meget tilfredse med konkurrenceudbuddet. Det sikrer en større gennemsigtighed og kvalitetssikring siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Ministeriet har i første omgang valgt at udbyde opgaver for 70 mio. kr. Udbuddet dækker opgaver inden for skov og landskab, arter og tør natur, luft og emissioner.

- Der er en god faglig sammenhæng mellem de udvalgte emner. Det vil være en god mulighed for at se, om udbudsmodellen virker, siger Martin Merrild.

L&F ser dog gerne, at der i næste udbudsrunde bliver taget hul på forskning og rådgivning inden for vandmiljø og næringsstoffer.

- Vi har for nylig med kampagnen ”De 7 Synder” vist, at ministeriets forskningsbaserede rådgivning har hvilet på et usikkert grundlag f.eks. omkring det faglige grundlag for vandmiljøplanerne. Derfor håber vi, at dette område vil komme i betragtning til næste udbudsrunde, siger Martin Merrild.

Seneste nyt fra lf.dk