Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Sundhedsdebatten skal på detox

Mange menneskers syn på fødevarer er baseret på følelser og myter. Det er tid til kritisk tænkning, og til at vi spørger os selv og hinanden "hvor ved du egentlig det fra?", skriver formandskabet i Måltidspartnerskabet.

Kronik i Jyllands-Posten 26. februar 2018

Af Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, Bente Stærk, souschef, Ernæringsenheden i Fødevarestyrelsen og Kristine Bælum, professionschef i Kost & Ernæringsforbundet.

Der er en tendens til, at fortællingerne og dialogen på sociale medier, blogs og lignende om sundhed og mad er følelsesbetonede og baserede på anekdoter eller personlige erfaringer. Myter, advarsler og lovprisninger om fødevarer florerer derfor i stor stil. De talrige - ofte skiftende og modsatrettede informationer - gør det svært for mange at finde ud af, hvad de skal tro.

Der findes desværre mange redaktører på sociale medier, der ikke lægger den redaktionelle linje og står til ansvar for, at deres budskaber er faktatjekkede eller blot overholder god presseetik. Bloggere, influencers og andre skribenter på sociale medier kan skrive præcis, som det passer dem. Dem, der producerer og sælger fødevarerne, har derimod restriktioner i forhold til, hvad de må sige om deres produkter.

Det er langt hen ad vejen op til den enkelte borger at sortere skidt fra kanel og være kritisk. Når følelser og de gode historier tager over, fjernes fokus tit fra evidensen. Den store strøm af mere eller mindre uvidenskabelig information om mad og sundhed kan i bedste fald gøre, at vi bliver forvirrede. For hvad og hvem skal vi dog tro på i denne måned? Det kan være svært for den enkelte at vurdere, om det er troværdig information eller ammestuesnak.

I værste fald resulterer det i, at vi agerer uhensigtsmæssigt i forhold til vores egen eller andres - f.eks. vores børns - sundhed. Et råd kan være at se på afsenderen af budskabet. Det er f.eks. et godt tegn, hvis de eller dét, der kommunikeres, lægger sig op ad de officielle anbefalinger fra f.eks. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Noget tyder på, at danskerne er særligt optagede af selv at finde deres information om kost og sundhed på nettet. Det viser en nylig offentliggjort rapport fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet.

Vi danskere får i mindre grad end både briter, italienere, belgiere og polakker vores information fra egen læge eller andre sundheds-og ernæringsfaglige eksperter. Og vi googler i langt højere grad selv viden om kost og sundhed på nettet.

Hele 61 pct. af de 18-34-årige danskere siger, at sociale medier er deres primære kilde til kostinformation.

Samtidig er hver anden dansker i denne aldersgruppe "forvirret" og "overvældet af sundheds- og kostinformation", mens det f.eks. kun gælder for hver tredje svensker og hver femte finne.

Måske er vi i Danmark blevet mere kritiske over for autoriteter, når vi søger viden om vores mad og sundhed? Måske søger vi at skabe vores egen identitet ved at være i opposition f.eks. til de officielle anbefalinger for i stedet at følge andres råd om mad og sundhed? Men har vi virkelig råd til at lade vores sundhed være op til, hvad vi tilfældigvis falder over i dagens Facebook-feed? De officielle kostråd er her endnu, og de har længe fortalt om sammenhængen mellem vores spisevaner og sundhed. Det første og vigtigste kostråd lyder: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Nogle er kritiske over for de officielle kostråd. Måske fordi de forsøger at rådgive om en kompleks udfordring. Og måske fordi der er tale om videnskabelige og rationelle råd om vores spisning, der for hovedparten af os er styret af parametre som: madpræferencer, smag, lyst, erfaringer fra vores opvækst, vaner, pris, tilgængelighed, vores eget kendskab til råvarer, madlavningsfærdigheder eller bare en travl hverdag. Det ændrer bare ikke ved det faktum, at det bedste råd, vi kan få i forhold til vores sundhed, er, at vi skal spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktive.

De ni andre kostråd handler om, hvordan vi anbefales at tilgå de enkelte fødevaregrupper. De fortæller f.eks., at vi anbefales at prioritere de magre mejeriprodukter, holde igen med sukkeret og spise mange grøntsager. Der er ikke tale om, at vi skal undlade at spise bestemte fødevarer - det handler om, i hvilke mængder vi vælger at spise de enkelte fødevarer.

Kostrådene baseres på de nordiske næringsstofanbefalinger, som er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem eksperter fra alle fem nordiske lande. Den seneste udgave udkom i 2013. Anbefalingerne er ikke statiske, men bliver tilpasset og opdateret, når ny viden kommer til. Bliver der publiceret nye og valide studier af sammenhænge mellem fødevarer og sundhed - f.eks. om mættet fedt eller salt - bliver det vurderet, om det betyder, at kostanbefalingerne skal ændres. Den praksis er befolkningens garanti for, at kostrådene er så rigtige, som videnskaben kan fortælle os. Og at kostrådene ikke ændres i tide og utide og efter den seneste madmode og sundhedstrend.

Kun et fåtal af danskerne efterlever alle de officielle kostråd. Og særligt den manglende efterlevelse af kostrådet om ikke at spise for meget og være fysisk aktiv gør, at livremmen strammer hos alt for mange danskere. Næsten halvdelen af alle danskere over 16 år er moderat eller svært overvægtige, og især mændene kæmper med vægten; mere end hver anden mand har nemlig for meget på sidebenene. Det er skræmmende tal. Især set i lyset af de alvorlige følgevirkninger, overvægt medfører.

Ved at spise usundt og for meget får man ikke blot ekstra kilo i bagagen, men også en øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ifølge en ny rapport fra et internationalt kræftforskningscenter skyldes op mod 8,5 pct. af alle nye kræfttilfælde i Europa overvægt. Det svarer til mellem 1.300 og 3.000 kræfttilfælde om året.

De fleste kan blive enige om, at overvægt er et seriøst problem, og at vi bør spise sundere og mindre portioner. Men hvad der skal til for at løse det, og hvad der er sundt og usundt, er desværre blevet meget konfliktfyldt. Forestillingen om, at mad og sundhed er sort eller hvid, er udbredt, og den opdeling er driveren i mange madtrends og quick fixes på nettet.

Sandheden er, at det er sammensætningen af de enkelte måltider, hvor meget og hvor tit vi spiser, der har betydning for den enkeltes sundhed. Data fra den tidligere omtalte rapport fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet fortæller om ændrede medievaner og nye præferencer for at søge og modtage ernærings-og sundhedsinformation.

Det sætter nye krav til måden, hvorpå de officielle kostråd formidles. Måske de i højere grad skal serveres som måltider? Eller let tilgængelige handlingsanvisninger? Måske skal der skrues op for de gode historier og inspiration til lækker hverdagsmad? Måske skal der arbejdes endnu mere med nudging, produktudvikling eller nye måder at købe ind på, for at det bliver nemmere at spise sundt både ude og hjemme.

Det er selvfølgelig en stor udfordring at trænge igennem de mange forskellige mediers uendelige mængder af information. Det kommer til at koste ressourcer. Og det er brugerne, der bestemmer relevansen, uanset hvem der har adgang til evidensen.

Det er længe siden, det var tilstrækkeligt at lægge information ud på egne sites. Vi ved, at folk ikke længere søger information ved at skrive hjemmesideadresser i browseren eller få pjecen fra den nyeste kampagne. Derfor er kommunikationen om måltider og sundhed nødt til at være til stede digitalt og dér, hvor folk finder deres information og går i dialog. Fagligheden og evidensen skal være tilgængelig dér, hvor brugerne er, på de blogs og sociale medier, hvor informationen søges, og debatten foregår.

Og vi, der arbejder professionelt med ernæring, må ved fælles hjælp forsøge at give valide modsvar til det værste vrøvl og misinformation på nettet. Samtidig er der behov for, at den enkelte også tager ansvar for egen sundhed ved at være kritisk tænkende over for de madfortællinger, de møder.

F.eks. ved at stille det simple spørgsmål: Hvor ved du egentlig det fra? I Måltidspartnerskabet har vi siden 2012 samarbejdet om, at danskerne får nemt ved - og lyst til - at spise sundere. Vi har som mål at samarbejde om emnet kritisk tænkning i 2018. Måltids-og sundhedskommunikation skal ikke bygge på clickbait-historier, quick fixes og de næste madmoder.

Konkret overvejer Måltidspartnerskabet, hvordan vi kan fremme kritisk tænkning bl. a. gennem faktatjek, så det ikke står uimodsagt at komme med usandheder om mad og sundhed. I 2018 vil vi også samarbejde om at få de faktabaserede sundhedsinformationer ud til danskerne, f.eks. gennem søgemaskineoptimering, sådan at det bliver let for alle at finde vores information og råd om mad og sundhed højt oppe i Google-søgningerne.

Den store strøm af mere eller mindre uvidenskabelig information om mad og sundhed kan i bedste fald gøre, at vi bliver forvirrede. For hvad og hvem skal vi dog tro på i denne måned?

Seneste nyt fra lf.dk