Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Få din egen

Det er ikke kun bedriftmedlemmer, der kan tegne LandmandsPension. Medlemmers ægtefælle eller samlever kan også.

Rigtig mange kvinder glemmer desværre at lave en ordentlig pensionsopsparing. Det betyder, at den 3. alder kan blive et sølle liv, uden de mageligheder man plejer at have -og har fortjent efter et langt livs arbejde.

Tendensen er, at de ældre i højere grad skal klare sig selv, og heldigvis kan de fleste det. Men når vi er friske og raske i længere tid, har vi også brug for flere penge i længere tid.

LandmandsPension er skræddersyet til landbruget og det er tilmed en af Danmarks billigste pensionsordninger - både hvad angår omkostninger og prisen på den forsikring ved tab af erhvervsevne, der er en del af pakken.

Og du kan nøjes med at indbetale fra 1.500 kr. om måneden. Klik her og få en uforpligtende snak med en rådgiver.

Hvorfor skal du have din egen?

Du har deltidsarbejde
Som deltidsansat er din obligatoriske pensionsordning også 'deltid'. Dvs. du sparer ikke nær så meget op som dine kolleger på fuld tid.

Du er medhjælpende ægtefælle
Hvis du ikke selv har oprettet en pensionsopsparing, så har du ikke nogen. Når du går på pension kan du derfor kun få folkepension som er på ca. 10.000 kr. FØR skat. Kan du leve af det?

Hvis du bliver alene
En pensionsordning indeholder en obligatorisk forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis du som eneforsøger bliver syg, og mister din evne til at arbejde, så får du udbetalt en løn fra forsikringen, og du får hjælp til at komme videre i livet. Der er også mulighed for at tegne forsikring ved kritisk sygdom og død. Her bestemmer du selv beløbet.

Hvis du har børn
Når der er små børn i huset er det ekstra vigtigt at sikre de efterladte. Derfor skal du have forsikringer, der giver økonomisk ro, når uheldet er ude. Du kan også tegne en forsikring, der sikrer dine børn et årligt beløb, indtil de er 24 år, hvis du dør. 

Sådan gør du

Det er vigtigt, at du får god rådgivning, før du opretter pensionsopsparing, livsforsikring og lignende. Derfor tilbyder vi et gratis og uforpligtende møde med en assurandør fra Tryg, som kan vejlede dig ud fra dine behov. Klik her eller i boksen øverst til højre. Udfyld kontaktinformationerne og send. Så bliver du kontaktet af en rådgiver indenfor 48 timer.