Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Pensionsordning til ansatte

Alle vil gerne have loyale og dygtige medarbejdere. En af måderne du kan holde på dine dygtige medarbejdere er at sørge for, at de er med i en pensionsordning. Som medlem af Landbrug & Fødevarer kan du tegne enten LandmandsPension eller firmapension til dine medarbejdere.

Ansatte i landbruget skal også have en pensionsordning

 
 
 
 

En pensionsordning består ikke kun af opsparing, men også af en forsikringspakke, der giver dine medarbejdere og deres familier tryghed i hverdagen. Det kan være meget mere værd end kroner i lønningsposen.

En pensionsordning består typisk af  

  • Opsparing
  • Tab af erhvervsevne-forsikring
  • Tillægsforsikringer, fx livsforsikring, forsikring ved visse kritiske sygdomme, børnepension og invalidesum

Færre eller flere end 5 ansatte

Uanset hvor mange ansatte du har, kan du altid vælge at bruge LandmandsPension som pensionsordning til medarbejderne. Men hvis du har minimum 5 ansatte, der kan komme på en obligatorisk pensionsordning, kan du lave en firmapensionsløsning. Det kan som regel betale sig.

På en firmapensionsløsning skal der som minimum opspares 5% eller 25.000 kr. årligt i gennemsnitligt bidrag. Tab af Erhvervsevne-forsikring er obligatorisk og fastsættes automatisk, så det spiller bedst muligt sammen med eventuelle offentlige ydelser. Fx i et eventuelt jobafklarings- og ressourceforløb; her supplerer Nordea Liv & Pension op med det beløb, som det offentlige måtte trække fra for at modregne udbetalingen fra Tab af erhvervsevne-forsikringen. Læs mere her.

Udenlandske ansatte

Du kan sagtens tilbyde dine udenlandske medarbejdere en pensionsopsparing. Opsparingen kan ikke overflyttes til en pensionsopsparing i andre lande, men kan blive stående i det danske pensionsselskab som fripolice - dvs. opsparing uden løbende indbetaling - indtil udbetalingsstidspunktet.

Ønsker medarbejderen at få opsparingen udbetalt før udbetalingstidspunktet, gælder samme regler som for alle andre, at beløbet beskattes med ca. 60%.

De udenlandske medarbejdere skal have dansk bopælsadresse i opsparingsperioden, samt være skattepligtige til Danmark og have dansk CPRnr.

Krav til helbred

Helbredskravene er lempelige. I praksis skal man blot oplyse, om man har søgt om eller modtager førtidspension eller lignende, samt om jobbet er et fleksjob.