Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sten Kaaløs digt

Steen Kaalø
Født i 1945. Med debutdigtsamlingen Med hud og hår 1969 indledtes et omfattende forfatterskab, som også repræsenterer bl.a. romaner, noveller, skuespil og film. Blandt de seneste digtsamlinger kan nævnes Den sidste sne 2009. Fra 1992 har Kaalø virket som præst i Sønderjylland – og den poetiske genre han især i salmedigtningen. 



Æbleblomster, forårstegn.
Lyset løfter sig.

Hvilken friskhed, hvilken luft.
Fyldt med fuglesang.

Nattens stjerneland af glimt,
smuldret i et gry.

Traktorens basmelodi.
Riven er spændt fast.

Over kirketårnets spir:
Verdensrummet blå.

Mulden er kartoflens mor.
Solen er dens far.

Nye mælkebøttefnug.
Vårens milde sne.

Hvis bare nu at Japan
vil ha svinekød?

Hvis bare der var et afkast?
Bare der var råd?

Med sit vilde skogger-skrig
står fasanen op.

Fingerkys – fra køkkendør.
Hendes åbne mund.

Hvor skønt – at få lov at se –
alting springer ud.

Jeg drejer traktorens hjul.
Gamle kendte spor.

Dét at dyrke jord og dyr,
er mit liv, min lyst.

Jeg har ganske vist besvær
med renter – og søvn.

Skolebussen holder ind,
børnene står på.

Næste år, ved samme tid,
skal Kathrine med.

Måske åbner Japan op?
Hvem ved, hvad der sker?

Og olieprisen går ned?
Og høsten bliver god?

Viben rutsjer, sort og hvid.
Morgenlysets sal.