Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Det ultimative drømmejob

Når man lever og ånder for politik er et studenterjob i Landbrug & Fødevarers Public Affairs-afdeling det helt rigtige sted at være.

Det er privilegeret at have en passion, som man også kan få løn for at udleve. Det er ikke desto mindre hvad Jacob Stendevad gør som studentermedhjælper i Landbrug & Fødevarers Public Affairs-afdeling.

Jobbet rummer både nogle faste, servicebetonede opgaver og mere selvstændige analyseopgaver.

- En del af mit job består i ’teknisk’ PA-arbejde, dvs. at understøtte de øvrige medarbejdere i afdelingen, bl.a. ved at holde styr på Landbrug & Fødevarers politiske mødekalender og sørge for at høringer fra myndigheder bliver sendt til de rigtige i organisationen. Det går omkring en tredjedel af min tid med, fortæller Jacob.

- Den resterende tid går så med løbende politiske opgaver. For eksempel at udarbejde politiske notater og analyser om de forskellige partiers politikker på bestemte områder: hvad politikken består i, hvad der er baggrunden for den osv.

Jacob har også lavet notater om, hvad er optager de ungdomspolitiske partier. Eksempelvis var han med til at arrangere et møde mellem en række ungdomspolitikere og Landbrug & Fødevarers politiske ledelse under Folkemødet.

Drømmejob
Netop ungdomspolitik har Jacob gode forudsætninger for, da han selv er politisk aktiv.

- Jeg interesserer mig meget for politik og kan også bruge mine politiske kontakter i forbindelse med mit arbejde til at få viden og forståelse for de politiske problemstillinger, vi er optaget af i landbrugs- og fødevareerhvervet.

Samtidig læser han statskundskab på Københavns Universitet.

- Så det er det ultimative drømmejob for mig at arbejde i Landbrug & Fødevarers PA-afdeling, fastslår Jacob.

- Jeg sætter pris på, at der er stor fleksibilitet i stillingen, hvad angår arbejdstid, og meget afvekslende og spændende opgaver at løse.

- Desuden er det spændende at arbejde sammen med kolleger med meget skellige baggrunde – kandidater i statskundskab, agronomer, retorikere, folk med baggrund i sociale medier – det giver mange indfaldsvinkler og en god synergi. Det kan jeg rigtigt god lide, slutter Jacob.

Egne ideer er velkomne

Lærer af at få ansvar