Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fakta om grundbetaling og grønne krav

EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020 indeholder reglerne for at give direkte landbrugsstøtte til landmanden. Siden 2015 den direkte støtte været delt i to. Der gives en basisstøtte kaldet grundbetaling og 30 pct. af støtten gives for overholdelse af en række grønne krav.

Grundbetaling
For at få udbetalt grundbetaling skal den enkelte landmand råde over et støtteberettiget landbrugsareal og et tilsvarende antal betalingsrettigheder. Desuden skal landmanden overholde en række krydsoverensstemmelseskrav (Se mere i faktaarket om krydsoverensstemmelse). Støtten beregnes på grundlag af betalingsrettighedernes samlede værdi og ikke af, hvad der dyrkes på arealerne.

Siden 2015 har betalingsrettighedernes værdi dog været ændret væsentligt.

Det skyldes, at Danmarks pulje til direkte betalinger er blevet reduceret og at en del af støtten bliver anvendt til betaling for de grønne krav. Reduktionen i Danmarks støtte skyldes en udjævning af støtteniveauet mellem medlemslandene. De lande, hvor støtten per hektar ligger under EU-gennemsnittet, får overført midler fra eksempelvis Danmark, hvor støtten per hektar ligger over gennemsnittet. Dette sker gradvist frem til 2020, og Danmark vil i 2020 derfor have reduceret det den nationale pulje med omkring 400 mio. kr., sammenlignet med 2013. Derudover er der en generel reduktion i EU’s landbrugsbudget, som medfører en yderligere reduktion på 1 mia. kr.

De grønne krav
Siden 2015 er 30 procent af Danmarks samlede pulje blevet anvendt til den direkte støtte for opfyldelse af tre grønne krav:

  • Flere afgrøder på bedriften
  • 5 procent af omdriftsarealerne skal være miljøfokusområde
  • Opretholdelse af permanente græsarealer

Afgrødevariation
Landmænd skal have to afgrøder på bedriften, hvis omdriftsarealet er mellem 10 og 30 hektar. Hovedafgrøden må desuden kun udgøre 75 procent af arealet.
Hvis omdriftsarealet er over 30 hektar, skal der være tre afgrøder på bedriften. Hovedafgrøden må her også kun udgøre 75 procent af omdriftsarealet og de to største afgrøder må ikke udgøre mere end 95 procent af arealet.

Miljøfokusområder
Mindst fem procent af omdriftsarealet være udlagt som miljøfokusområde. Kravet gælder på bedrifter, hvor omdriftsarealet udgør mere end 15 hektar. EU har fastlagt en liste over mulige typer af miljøfokusområder. De enkelte medlemslande skal hver især beslutte, hvilke typer miljøfokusområder fra denne liste, der skal tælle med. Danmark har valgt at lade følgende arealtyper omfatte:

  • Efterafgrøder, der er udsået som blanding af afgrøder, og som efterfølges af en ny afgrøde

  • Græsudlæg

  • Markbræmmer

  • Landskabselementer, der er beskyttet under reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), herunder fortidsminder og søer under 2.000 m2

  • Lavskov

  • Braklagte arealer, herunder også blomsterbrak og bestøverbrak

Permanente græsarealer
Andelen af permanent græs på nationalt eller regionalt niveau må ikke reduceres med mere end 5 procent. Hvis reduktionen er over 5 procent kan landmændene blive tvunget til at reetablere op-pløjede græsarealer. Derudover er ca. 12.500 hektar vådområde og tørvejord beliggende på udpegede Natura2000-naturtyper udpeget som miljømæssigt sårbare områder. Disse arealer er omfattet af et pløjeforbud.

Undtagelser og videre læsning
I visse tilfælde er bedriften undtaget for de grønne krav. Det gælder f.eks. økologiske bedrifter, samt bedrifter med en stor andel af græsarealer eller braklagte jorder, der automatisk lever op til de grønne krav og dermed får hele støtten.

Den nye landbrugsreform indeholder en lang række af nye regler. På Naturerhvervstyrelsens hjemmeside kan du læse mere detaljeret om landbrugsreformen.

Maria Skovager Østergaard

EU's fælles landbrugspolitik

Fakta om EU's landbrugspolitik