Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Handelspolitik

Vi går ind for en gradvis liberalisering af told og andre handelsbarrierer - her kan du læse mere om hvorfor

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er stærkt eksportorienteret og har derfor betydelige interesser i åbne markeder og frihandel. Landbrug & Fødevarer går derfor ind for en gradvis liberalisering af told og andre handelsbarrierer. Vi ønsker primært denne udvikling fremmet på globalt plan gennem multilaterale aftaler i Verdenshandelsorganisationen, WTO. De senere års udvikling har dog medført behov for, at aftaler i WTO bliver suppleret med bilaterale frihandelsaftaler mellem enkelte lande eller regioner. Derudover arbejder Landbrug & Fødevarer konsekvent for at sikre øget markedsadgang for landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter.

WTO-forhandlinger
Landbrug & Fødevarer støtter, at der indgås en ny landbrugsaftale i WTO til afløsning af den gældende landbrugsaftale, som blev indgået under Uruguay-Runden. Baggrunden er vort ønske om at opnå lige og gennemsigtige konkurrencevilkår mellem lande samt troværdige procedurer for tvistbilæggelse. Dette sikres bedst gennem multilaterale aftaler.

Landbrug & Fødevarer støtter den delaftale om eksportkonkurrence, der blev opnået enighed om i forbindelse med den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015. Her var der enighed om at udfase brugen af eksportsubsidier samt at sætte en maksimumfrist for eksportkreditters tilbagebetalingstid til 18 måneder. Ingen af disse beslutninger er imidlertid underlagt WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme og har derfor ikke samme bindende karakter som WTO’s eksisterende landbrugsaftale. Det kan give anledning til skepsis for så vidt angår den faktiske implementering af aftalen.

Det lykkedes ikke at opnå enighed om landbrugsrelaterede emner ifm. den 11. ministerkonference, som blev afholdt i Buenos Aires i december 2017.

Der er fortsat behov for en WTO-aftale, som omfatter reduktionskrav og discipliner inden for de tre hovedområder af landbrugsaftalen: Markedsadgang, intern støtte og eksportkonkurrence. Det indebærer navnlig følgende:

  • Vedrørende markedsadgang accepterer vi, at de største toldsatser skal reduceres mest. Det er dog en betingelse, at der bliver rimelige regler for udpegning af et begrænset antal følsomme produkter inden for sektorerne: Grisekød, oksekød og fjerkrækød. For følsomme produkter skal toldreduktionen være mindre, mod at der til gengæld åbnes et toldkontingent med en beskeden told. 
      
  • For intern støtte kan vi acceptere de tidligere foreslåede reduktionskrav for den samlede handelsforvridende støtte samt for støtte i henholdsvis gul og blå boks. Særregler for visse lande må begrænses mest muligt.
      
  • I forhold til eksportkonkurrence er det nødvendigt, at delaftalen fra den 10. ministerkonference underlægges WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme. Vi betinger os ligeledes, at støtte samtidig forbydes under andre eksportforanstaltninger (statshandel ved eksport samt fødevarehjælp). Alternativt skal der for disse foranstaltninger indføres discipliner, som sikrer, at de ikke kan anvendes til at forvride samhandelen.

Bilaterale frihandelsaftaler
WTO-reglerne giver under visse betingelser (’substantially all trade’ skal være omfattet) mulighed for, at medlemmerne indgår bilaterale/regionale frihandelsaftaler, som bryder med det almindelige mestbegunstigelsesprincip (’ét WTO-medlem skal have samme toldbegunstigelse, som udstrækkes til et andet WTO-medlem’). I de senere år er dette sket i stigende omfang. Denne udvikling kan især forklares med den træge udvikling i WTO-forhandlingerne både under og efter Doha-Runden. Dertil kommer, at det er en selvforstærkende proces, idet mange lande ønsker at undgå at blive ringere stillet på markederne i lande, der har indgået bilaterale aftaler.

På dette område arbejder Landbrug & Fødevarer efter følgende retningslinjer:

  • Vi anbefaler, at EU som supplement til de fortsatte bestræbelser på at nå til en ny WTO-aftale søger at indgå bilaterale frihandelsaftaler med flere lande, idet vi lægger hovedvægt på markeder, hvor landbrugs- og fødevaresektoren har offensive interesser, dvs. primært vækstøkonomierne i Asien. 
      
  • Forhandlingsdirektiverne for forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler udarbejdes af Europa-Kommissionen efter drøftelse med medlemslandene. Vi arbejder for, at landbrugs- og fødevarer bliver offensivt placeret i disse forhandlingsdirektiver. 
      
  • I tilknytning til bilaterale frihandelsaftaler må søges indført forpligtende kapitler om det sanitære og phytosanitære område inklusiv gensidige aftaler om accept af regionalisering og klare regler for regionalisering i tilfælde af udbrud af plante- og dyresygdomme.

Landbrug & Fødevarer ser et ekstraordinært stort potentiale i den frihandelsaftale, som EU og Japan blev enige om i 2017 og arbejder målrettet for anvendelse af aftalen ved forventet ikrafttrædelse i 2019. Frihandelsaftalen mellem EU og Canada, som trådte i kraft i 2017, rummer også gode muligheder for den danske landbrugs- og fødevareklynge. Derudover er en række nye frihandelsaftaler på vej med vigtige lande i primært Asien.

Brexit
Den 29. marts 2017 aktiverede Storbritannien den såkaldte artikel 50-procedure. Dette indebærer, at briterne vil udtræde af EU pr. 1. april 2019, medmindre EU's medlemslande forinden med enstemmighed bliver enige om at forlænge artikel 50-processen.

Handelspolitisk stiller det den danske landbrugs- og fødevareklynge over for en potentiel ganske stor udfordring, idet det skal sikres, at der i forbindelse med Storbritanniens udtrædelse forinden er fundet en løsning, således at handlen mellem EU27 og Storbritannien kan fortsætte uhindret uden at blive ramt af tekniske handelshindringer og/eller prohibitive toldsatser. Det skal mest oplagt sikres ved, at der forhandles en midlertidig overgangsordning på handelsområdet, som vil skulle gælde i op til to-tre år efter briternes udtrædelse. Herefter forventes en fremtidig frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien at kunne være på plads.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at de fremtidige handelsrelationer i videst muligt omfang fastholder Storbritannien i et toldsamarbejde og i en handelsaftale, som indebærer fortsat fri adgang til handel mellem EU og Storbritannien på landbrugs- og fødevareområdet uden tekniske handelshindringer eller toldbarrierer.

Kenneth Lindharth Madsen

Peter Michael Heller