Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Målrettet N-regulering

Kvælstofreguleringen skal ændres nu – hvis landbrugets indtjeningsevne skal forbedres!

Marts 2014

Landmændene i Danmark taber årligt flere milliarder kroner, fordi Folketinget ved lov har besluttet, at vores planter skal sulte. Derfor arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt for at få ændret den nuværende kvælstofregulering. Tabene skyldes ikke mindst de reducerede kvælstofnormer, der betyder, at vi undergødsker med i størrelsesordenen 15-20 pct. set i forhold til økonomisk optimum. Tabene viser sig i form af lavere udbytter og korn, grovfoder osv. af en dårligere kvalitet primært pga. lavt indhold af protein.

Det er ikke alene den enkelte landmand, der taber penge. Samfundet går glip af en værditilvækst og arbejdspladser, der kunne skabes, hvis de ekstra råvare var til rådighed til videre forædling. Klima og miljø taber, fordi vi udnytter vores ressourcer ineffektivt. Ikke nok med det, så oplever vi, at frugtbarheden i en række jorde bliver forringet pga. denne undergødskning.

Da Natur- og Landbrugskommissionen var i arbejdstøjet i 2012 og 2013, pressede Landbrug & Fødevarer på for at få sat fokus på de mange problemer, den nuværende regulering medfører. Kommissionens anbefalinger indeholdt til vores tilfredshed klare anbefalinger. Den pegede på nødvendigheden af hurtigt at få skabt en reguleringsform, der er langt mere målrettet, og som muliggør øget kvælstofanvendelse og større indtjening i landbruget, uden miljøet skulle lide overlast. Fokus skal være på output frem for generelle normsænkninger.

Øget produktivitet og indtjening er grundforudsætninger
Filosofien i den fremtidige regulering skal være, at der sættes ind med foranstaltninger, der og kun der, hvor den landbrugsmæssige aktivitet må belaste miljøet med tab af næringsstoffer ud over det for miljøet acceptable niveau. Andre steder vil den økonomiske optimale drift være begrænsningen.

Landbrug & Fødevarer arbejder for en ny model for kvælstofreguleringen, der er baseret på en række helt klare og ufravigelige forudsætninger:

  • Landbrugserhvervet skal forbedre indtjeningen, og der må ikke fremover opstå et tab som følge af miljøregulering
  • Produktionspotentialet i landbrugserhvervet skal udnyttes
  • De nuværende restriktioner skal fjernes
  • Omlægningen skal omfatte både eksisterende og evt. nye krav
  • Omlægningen skal baseres på høj faglighed
  • Ingen må komme i klemme som følge af omlægningen
  • Fokus skal være på at sikre et godt miljø – og alle presfaktorer skal inddrages
  • Løsninger ude i vandmiljøet skal prioriteres
  • Den fremtidige regulering skal være fleksibel og målrettet

Den enkelte landmand skal kunne udføre aktiv, moderne driftsledelse, hvorfor muligheden for at kunne dokumentere sin udledning med målinger også skal være til stede.

Høj faglighed og tiltag uden for dyrkningsfladen
Det er nødvendigt, at vi kommer gang i med et nyt system hurtigst muligt. Første opgave er få gennemført en fagligt velunderbygget og detaljeret kortlægning af kystvandene for at fastsætte miljømålene, jf. kravene i EU’s direktiver: Vi skal fastslå, hvad som påvirker dem, hvor vi ved, der er mange forhold? Har vandmiljøet det godt, skal der ikke være begrænsninger. Spiller kvælstof fra landbaserede kilder en rolle, kan recipienten – det marine miljø - gøres mere robust over for kvælstoftilførsel?

Når denne opgave er klaret, skal produktionen hurtigt kunne øges også i disse oplande. I andre oplande, hvor kvælstof fra land spiller en mindre eller større rolle, er der behov for at klarlægge, hvorfra kvælstoffet kommer, og hvordan udledningen bedst muligt håndteres. Når der skal vælges virkemidler, skal processen følge denne prioritering:

  1. Tiltag i vandmiljøet (etablering af ålegræs, stenrev mv.)
  2. Tiltag på overordnet oplandsniveau (vådområder, pilebede etc.)
  3. Tiltag i randen af dyrkningsfalden (minivådområder mv.)
  4. Kun i sidste instans kan tiltag på dyrkningsfalden inddrages

Det er helt afgørende, at de, der er nødt til at gøre en større indsats som følge af den øgede målrettethed, ikke kommer til at betale regningen. Investeringer i nye løsninger og støtte skal kanaliseres til de, der leverer indsatsen, så alle kan komme til at dyrke deres marker optimalt.

Omlægningen skal i gang nu
Det haster med at få sat gang i omlægningen. Vi kan ikke vente på, at der er opnået fuld viden om alle detaljer. Ændringerne skal rulles ud i takt med, at viden og dokumentation kommer på plads.
Vi er allerede i dag overreguleret, hvorfor dele af reguleringen allerede nu kan rulles tilbage. Fx randzoner, ekstra efterafgrøder N-normen som vi kender den i dag. Dernæst skal de områder, hvor kvælstofanvendelsen kan øges uden yderligere undersøgelser, identificeres. Her kan man så lempe eller helt fjerne kravene. Andre steder må man analysere nærmere og gennemføre målrettede tiltag efter behov.

Til at støtte arbejdet skal der etableres et forpligtende partnerskab – et center uden mure – hvor relevante eksperter fra universiteter, andre institutioner fra ind- og udlandet samles og får stillet bundne opgaver med en klar bagkant. Arbejdet skal resultere i, at der til et aftalt tidspunkt findes løsninger på udvalgte problemstillinger, fx udpegning af områder, hvor kvælstofanvendelsen som helhed kan øges og fastsættelse af effekt af nye virkemidler. På den måde kan det forhindres, at beslutninger trækkes i langdrag i forskningsmiljøer, i ministerierne eller på politisk niveau.

En række undersøgelser er allerede sat i gang. De kan forhåbentlig hjælpe med at sikre et godt fagligt grundlag for omlægningen, men de er langt fra nok – hverken når det gælder detaljeringsgrad og fokus på landbrugets vækstpotentiale.

Miljøstyrelsen er ved at starte et pilotprojekt, hvor forskellige kvælstofscenarier analyseres i udvalgte oplande. Landbrug & Fødevarer bakker op om alle initiativer, der kan fremme udviklingen af en ny regulering. Videncentret for Landbrug (VFL) har en række kritikpunkter til pilotprojektet – bl.a. at der mangler fokus på indsatser uden dyrkningsmæssige restriktioner og muligheder for at øge kvælstoftilførslen væsentligt. Derfor vil VFL iværksætte et supplerende projekt, der i højere grad undersøger mulighederne ud fra landbrugets behov.

Læs mere om kvælstof.