Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vandmiljøpolitik

Landbrug & Fødevarer ønsker et konkurrencestærkt erhverv i udvikling, der samtidig bidrager til en fortsat forbedring af vandmiljøet.

Dansk landbrug har siden midten af 1980'erne halveret udvaskningen af kvælstof og reduceret fosforoverskuddet med ca. 80 pct.

Det er sket gennem en bedre udnyttelse af næringsstofferne, bl.a. båret af rådgivningen og en stadig stigende regulering. Dansk landbrug har i dag en af verdens skrappeste reguleringer i forhold til vandområdet og er bl.a. på baggrund heraf i stand til at producere både vegetabilske og animalske produkter med en ekstrem lav miljøbelastning.

En væsentlig del af reguleringen er desværre sket i form af krav, der har påvirket dyrkningen negativt eller påført landmanden øgede omkostninger. Eksempler på dette er kravet om at tilføre afgrøderne mindre kvælstof end de har behov for (undergødskning) og kravet om obligatoriske efterafgrøder, begge dele uanset om der har været en påvirkning af miljøet fra landbrugets side eller ej. Med Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 er der lagt op til et opgør med en del af de generelle regler. I stedet er det et politisk ønske, at der sættes langt mere målrettet ind, så indsatser sker de steder, hvor der er et behov i vandmiljøet, og på en måde, så der opnås en reel miljøeffekt.

Med EU's vandrammedirektiv er der lagt op til en yderligere indsats i nogle områer. Direktivet lægger op til et markant sporskifte fra en regulering med sigte mod reduktion af udvaskningen til en indsats målrettet det faktiske behov i det enkelte vandområde - søer, vandløb, fjorde eller kystvande. Landbrugs- og fødevareerhvervet bakker op om intentionerne i direktivet: At indsatsen skal være baseret på en specifik, faglig vurdering, og at indsatsen skal ske med målrettede, omkostningseffektive virkemidler. På den måde vil det være muligt at sikre, at fortsat landbrugsproduktion og de nødvendige hensyn til miljøet understøtter hinanden.

Den danske implementering af vandrammedirektivet er desværre indtil videre hverken målrettet eller på nogen måde stærkt fagligt baseret. Vandplanernes indsats i kystvandene er fortsat baseret på en enøjet fokus på kvælstof som styrende faktor for den økologiske kvalitet, til trods for at mange forskere og andre eksperter peger på, at der er behov for at se på mange andre faktorer.

Løbende kritik af det faglige grundlag har ført til flere revisioner af beregningerne, herunder anvendelse af mere avancerede metoder. Fx fik Landbrug & Fødevarer i 2010 DHI Group til at analysere det forsimplede ålegræsværktøj, og konklusionen var, at ålegræsværktøjet ikke er brugbart til at beregne indsatsbehov med. Dette og andre analyser har ført til, at der er sket forbedringer i metodikken, der dog fortsat lider af den fejlagtige antagelse, at næringsstoffer – især kvælstof – er den eneste betydende variabel for miljøtilstanden i vores kystvande.

Med Fødevare- og landbrugspakken og den seneste generation af vandområdeplaner er der lagt op til, at de danske modeller og metoder skal underkastes en international evaluering. Men indtil den er gennemført, lægges der fortsat op til en yderligere reduktion af kvælstoftilførslen fra land.

Der er ligeledes stor uenighed om, hvor langt man allerede er nået med at nedbringe kvælstoftabet til miljøet - den såkaldte baseline. SEGES' kan med deres analyser dokumentere, at vi er nået væsentlig længere, end hvad der ligger til grund for den foreslåede indsats. Samlet set er der ingen dokumentation for den krævede indsats mht. reduktionskrav, og dertil kommer, at man i vandplanerne har valgt ikke at anvende målrettede, omkostningseffektive virkemidler, der er skræddersyet til det enkelte vandområde.

Landbrug & Fødevarer ønsker et konkurrencestærkt erhverv i udvikling, der samtidig bidrager til en fortsat forbedring af vandmiljøet. For at realisere en fortsat stor landbrugsproduktion i Danmark og endnu bedre miljø- og naturkvalitet er det nødvendigt,

  • at der tages udgangspunkt i de enkelte vandområders faktiske tilstand og påvirkninger - nationale målsætninger for eksempelvis kvælstofreduktion hører fortiden til,
     
  • at der sættes ind over for de relevante presfaktorer – der er behov for et opgør med enøjet fokus på kvælstof hvis miljøkvaliteten skal forbedres,
     
  • at der ikke længere opstilles reduktionskrav baseret på fejlagtige eller usikre beregninger,
     
  • at udfordringerne løses med målrettede tiltag og mod fuld kompensation i stedet for anvendelse af generel, erstatningsfri regulering,
     
  • at fremtidige indsatser planlægges ud fra realistiske forudsætninger - tid og økonomi,
     
  • at de involverede parter inddrages tidligt og løbende i processen,
     
  • at frivillighed og lokalt ejerskab er nøgleord, og
     
  • at der sikres gode ordninger for de berørte lodsejere, både nationalt og via landdistriktsprogrammet.