Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fakta om halal-slagtning

Læs hvordan halalslagtning af kvæg og fjerkræ sker i Danmark

Både indenfor den islamiske og den jødiske trosretning anvendes religiøs slagtning, og kødet betegnes da henholdsvis ”halal” (islam) eller ”kosher” (jødisk). ”Halal” og ”kosher” kan parallelt oversættes med ordet ”tilladt”.

Fjerkræ, kvæg, får og geder i Danmark er blevet slagtet efter religiøse ritualer i flere årtier. Det er i muslimske kredse i Danmark accepteret, at kreaturer og fjerkræ i Danmark bedøves forud for halal-slagtning. Al halal-slagtet kød fra danske dyr til det danske marked samt til det danske eksportmarked, stammer således fra dyr, der er blevet bedøvet forud for slagtningen.

I Danmark foreskriver reglerne efter den nye bekendtgørelse nr. 134 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr, at slagtning efter religiøse ritualer skal foregå med forudgående bedøvelse. Det er desuden en betingelse, at slagtningen finder sted på et autoriseret slagteri.

Slagterier, der ønsker at foretage slagtning efter religiøse ritualer skal forud anmelde dette til Fødevarestyrelsen.

Sådan foregår halal-slagtning:
Kvæg:
Ved halalslagtning bedøves dyret først ved en ikke-penetrerende boltpistol. Denne består af et tykt metalstempel, der bliver holdt mod dyrets pande, hvorved dyret omgående mister bevidstheden, når metalstemplet udløses - uden i øvrigt at skade dyret. Den traditionelle boltpistol fungerer ved, at en bolt penetrerer dyrets kranium og trænger ind i hjernen.

Det anses i religiøs sammenhæng for vigtigt, at hjernen ikke beskadiges ved bedøvelsen, og at bedøvelsen i den forbindelse kan betragtes som værende reversibel. Dette anses for at være opfyldt ved bedøvelse med cash-knocker. Alle kreaturer i Danmark, der slagtes ”halal”, bedøves fuldstændigt ved anvendelse af cash-knockeren forud for aflivning ved afblødning.

For at sikre en så hurtig og fuldstændig afblødning som muligt, skæres dyrets halspulsårer over. Ved halal-slagtning sker det ved et snit på tværs af halsen, mens det ved den traditionelle slagtning sker ved et længdesnit i dyrets brystindgang. Ved halal-slagtning skal snittet i halsen foretages af en muslimsk slagter, som samtidig afsiger en muslimsk bøn.

Fjerkræ:
Alle slagtekyllinger, uanset om de slagtes efter religiøse forskrifter eller ej, bliver først bedøvet med elektronisk vandbad, Dernæst skæres dyrets halspulsårer over for at sikre en så hurtig og fuldstændig afblødning som muligt, Slagtningen skal ifølge loven overværes af en slagterimedarbejder for at sikre, at dyrene ikke lider overlast. På de danske slagterier er disse medarbejdere muslimer. Når man begynder at slagte, og hver gang der har været en pause i slagtningen, fremsiger den muslimske medarbejder en bøn for sig selv.

Halal og dyrevelfærd:
Medlemsvirksomhederne i L&F ønsker til stadighed at optimere dyrevelfærden i forbindelse med slagtning, uanset om et dyr slagtes efter religiøse ritualer eller ej. Derfor bedøves alle dyr forud for aflivning og slagtning, hvilket også er gældende lovgivning i Danmark

Bedøvelsens effektivitet kontrolleres ligesom ved traditionel slagtning, og dyret aflives først, når det er fuldt bedøvet.

Der er indenfor de seneste år sket betydelige forbedringer af bedøvelsesudstyret, som anvendes ved religiøs slagtning. L&F vil løbende følge udviklingen indenfor forskellige teknologier til bedøvelse og aflivning af kreaturer.

Halal og kødets kvalitet:
Der er ingen kvalitetsmæssig forskel på traditionelt slagtet okse- og kyllingekød og kød, der er slagtet efter religiøse ritualer.

Betydningen af halal-slagtning i Danmark:
Kvæg:
På oksekødsområdet er det kun en mindre andel der bliver slagtet halal. Værdien af den danske eksport af oksekød udgør på nuværende tidspunkt godt 3 milliarder kroner, og kød slagtet efter religiøse ritualer udgør en stadig stigende andel heraf, og der er gode muligheder for at øge denne eksport. Der er ligeledes en national efterspørgsel på halal-slagtet kød. Muligheden for at slagte halal har derfor stor betydning for den danske oksekødsproduktion og de dermed forbundne arbejdspladser samt indtjeningsmuligheder for erhvervet og Danmark som helhed.

Ydermere vil en forringelse af vilkårene for national produktion af halal-slagtet kød eller et regulært forbud mod en sådan produktion betyde, at kødet i stedet for vil blive importeret til Danmark med en tilsvarende ringe mulighed for at have indflydelse på bedøvelses- og aflivningsprocessen for de dyr, kødet stammer fra.

Fjerkræ:
Den danske slagtekyllingeproduktion er afhængig af muligheden for religiøs slagtning som halalslagtning.
Eksportværdien af dansk fjerkrækød er 2,5 mia. kr. i 2014, og den umiddelbare merværdi ved afsætning af fjerkrækød til muslimske markeder er ca. 250 mio. kr., hvilket er mere end 10 pct. heraf.

Ved manglende mulighed for religiøs slagtning er der således en stor risiko for, at slagterivirksomheder flytter til udlandet bl.a. med deraf længere transport af slagtekyllinger, og i værste fald er der også risiko for, at fjerkræproduktionen reduceres betydeligt.

Læs også Sådan halal-slagtes kalve- og okseskød i Danmark fra Kødbranchens Fællesråd 

Læs også notatet Danskerne går ikke op i religiøse slagtninger af dyr fra Landbrug & Fødevarer