Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Slagtning af kvæg

Læs hvordan kvæg slagtes på slagterierne i Danmark.

De levende kvæg, der både kan være køer, tyre og kalve, afhentes ude hos landmanden i særlige lastbiler, der er indrettet til at transportere dyrene til slagteriet. Der er syv store kreaturslagterier i Danmark, der hver slagter mellem 100 og 1000 dyr om dagen. Hertil kommer en række små slagtehuse, som kun slagter relativ få dyr. De levende dyr vejer hver mellem 200 og 1000 kg.

På slagteriet læsses dyrene af lastbilen og hvert dyr kontrolleres af en dyrlæge. Dyrlægen kigger særligt efter om dyret ser sundt og raskt ud og dermed er egnet til at blive slagtet, for senere at blive til fødevarer. Alle dyr har et mærke i øret med dyrets særlige nummer, svarende til et personnummer. Når dette nummer indtastes i en særlig kvægdatabase, kan man se hvor dyret kommer fra og en række andre oplysninger, der tilsammen fortæller om dyret kan slagtes. Hvis dyret er godkendt til slagtning, føres det herefter ind i slagteriets stald, hvor det venter indtil det skal slagtes. Slagteriets ansatte i stalden har til opgave at modtage dyrene og sikre disses velfærd ved ankomst til slagteriet og indtil slagtning. De ansatte skal have et særligt kursus i håndtering af dyr – et såkaldt kompetencebevis.

Bedøvelse
Alle dyr der bliver slagtet i Danmark, bedøves før de bliver slagtet. Dyrene bedøves ved at de via en boltpistol får et kraftigt slag i panden, så de bliver bevidstløse og intet kan mærke.

Ophængning og aflivning 
Efter bedøvelsen hænges dyret op i en kæde, der slås rundt om det ene bagben, så dyret hænger med hovedet nedad. Dyret dør af blodtab som følge af overskæring af halspulsårerne. Blodet opsamles i en særlig tank.

Strøm
Nogle slagterier bruger at sende strøm gennem dyret efter det er dødt. Strømmen får musklerne til at trække sig sammen og er med til at gøre kødet mere mørt.

Behandling af hoved, ben, hud mv.
Hovedet, det nederste af for- og bagben, yver, testikler mv. skæres af og huden løsnes og trækkes af slagtekroppen.  Hovedet med hjerne og øjne anses for at udgøre en risiko i forhold til sygdommen kogalskab, så efter fjernelse af tunge og kæbemuskler, bliver det sendt til forbrænding.

Behandling af resten af kroppen 
Bugen åbnes med et lodret snit og maverne, tarme og organer tages ud af kroppen. Herefter gennemsaves brystbenet med et lodret snit, så slagtekroppen er åben fortil.

Slagtekroppen flækkes midt på ryggen ved at gennemsave rygsøjlen på langs. På den måde fremkommer der to kropshalvdele, der følges ad ved de videre operationer.

Kødkontrol
Kødkontrollen udføres af dyrlæger og teknikere, der fysisk har arbejdssted på slagteriet, men er ansat i Fødevarestyrelsen. Kødkontrollen undersøger alle dyr efter slagtning, herunder alle dele fra det enkelte dyr, for at se om dyret er raskt eller om der er tegn på sygdom. Hvis der ikke findes tegn på sygdom, godkender Kødkontrollen slagtekroppen og de øvrige dele fra dyret og kroppen bliver stemplet på ydersiden, så det er tydeligt at den er godkendt til fødevarer.

Efter Kødkontrollen går tunge, hjerte og lever til skylning og nedkøling.

Vejning og vurdering af kvalitet 
Slagtekroppen vejes og vurderes i forhold til kvalitet, for at finde ud af hvor meget slagteriet skal betale landmanden for dyret.  I vurderingen ses der på slagtekroppens vægt, alder, farve samt mængden af muskler og fedt.

Køling
Slagtekroppen nedkøles hængende i kølerum, hvor temperaturen i lokalet er 2-3 °C. Afhængig af kroppens størrelse tager det 1-2 døgn at køle den ned. Nedkølingen er færdig, når kroppens temperatur er 7 °C eller derunder.

Opskæring 
Slagtekroppen deles typisk i to dele – en bagpart (”pistol”), der består af bagkroppen og ryggen, og en forpart (”vinge”) som består af forenden og brystet. Bagparten indeholder det møreste og mest værdifulde kød. Den videre udskæring afhænger af hvor og hvordan kødet skal sælges.

BSE-test (test for om dyret lider af sygdommen kogalskab)
Danmark er klassificeret som et land med ubetydelig BSE-risiko og derfor skal normale slagtedyr ikke testes for BSE. Risikodyr over 48 måneder skal fortsat testes. Risikodyr er nødslagtede dyr, dyr der ved det levende syn har vist tegn på hjernelidelse samt selvdøde dyr.

Specificeret risikomateriale er defineret som de væv, der kan indeholde BSE-smitte. Det drejer sig om kranium med hjerne og øjne samt rygmarv fra dyr over 12 måneder. Ved at fjerne specificeret risikomateriale fra slagtekroppen, fjernes enhver risiko for smitte med BSE. Specificeret risikomateriale destrueres ved forbrænding.

Du kan finde tal om kvæg- og oksekødsproduktion i Danmark under Tal & Analyser.

 

Opdateret 05-04-2018

Statistik

Kvægproduktion

Transport

Maybritt Kiel Poulsen