Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Slagtekyllinger

Produktionen af almindelige slagtekyllinger begynder med levering af daggamle kyllinger fra rugerierne og ender ca. 36 dage senere, hvor kyllingerne afhentes til slagtning. Læs mere om, hvordan produktionen foregår.

Billedet ovenfor viser kyllinger som er ved at skifte fra dun til fjer. Forældrene
Avl af kyllinger er en særdeles specialiseret opgave, der i dag kun finder sted hos en håndfuld internationale avlsselskaber. De fremavler de elitedyr, der er tipoldeforældre til de slagtekyllinger, der vokser op i Danmark. Elitedyrene er udviklet igennem flere generationer.

Produktionen af æg som udruges til slagtekyllinger sker i særlige stalde, hvor der går både høner og haner – da hver hane kan parre sig med ti høner, er der mange flere høner end haner. Hønerne og hanerne kaldes forældredyr. Hønerne begynder at lægge æg, når de er knap 22 uger gamle, og bliver ved til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i den 40 uger lange æglægningsperiode.

Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også slagtekyllingerne en god start, hvor de er beskyttet mod de samme sygdomme, da mødrene (hønerne) videregiver immunstoffer til deres afkom.

Æggene fra forældredyrene indsamles to gange om dagen. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Det sker for at sikre, at flest mulige æg klækker. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet.
Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også slagtekyllingerne en god start, hvor de er beskyttet mod de samme sygdomme, da mødrene (hønerne) videregiver immunstoffer til deres afkom.

Æggene fra forældredyrene indsamles to gange om dagen. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Det sker for at sikre, at flest mulige æg klækker. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet.​

Rugeri
På rugeriet bliver de befugtede æg anbragt i en rugemaskine, hvor temperatur og luftfugtighed styres nøje. Æggene placeres på bakker, hvor de automatisk vendes jævnligt. En høne, der udruger sine egne æg, vil på samme måde jævnligt vende æggene i reden, for at forhindre, at kyllingen indeni klæber fast til æggeskallen.

Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage. Også her reguleres temperatur og luftfugtighed nøje. Herefter kommer kyllingerne ud af æggene og er klar til at blive leveret til slagtekyllingeproducenten. I Danmark næbtrimmer man ikke kyllingerne.

Levering til landmanden
Produktionen er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet leverer det korrekte antal kyllinger til landmanden, så han kan overholde den plan for slagtning, som han har aftalt med slagteriet. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller 'kyllingehuse', som de ofte kaldes.

Kyllingerne pakkes i kasser med mange ventilationshuller og køres ud til landmændene i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed. Den rette temperatur er vigtig for kyllingernes trivsel hele vejen igennem produktionen.

Kyllingernes opvækst
Før landmanden modtager et nyt hold daggamle kyllinger, er stalden gjort meget grundigt ren og desinficeret. Temperaturen er på ca. 32-33 grader. Der er lagt strøelse ud over hele gulvet, og det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Landmanden lægger i begyndelsen foderet ud på en bane papir på gulvet under vandingsanlægget. Det fremmer kyllingernes naturlige adfærd, hvor de hakker og skraber efter foder.

Til at starte med har kyllingerne kun dun på kroppen, men allerede i den første uge begynder den så småt at få fjerdragt. I den periode hvor kyllingen går fra dun til fjer ser det lidt mærkeligt ud.

Temperaturen i stalden sænkes gradvist efter den første uge og luftfugtigheden styres nøje. Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for at holde strøelsen tør, da en fugtig strøelse kan være årsag til, at ammoniak i strøelsen giver svidninger på kyllingernes fødder. De danske kyllingeproducenter har gjort meget for at undgå trædepudesvidninger. Ved en stor indsats i forhold til management, optimal fodersammensætning, udvikling af nye strøelsesmuligheder og ikke mindst fokus på klimastyring og brug af varmevekslere kan kyllingeproducenterne holde strøelsen tør og porøs under hele produktionsperioden, og på den måde undgå trædepudesvidninger. Fødevarestyrelsen kontrollerer kyllingernes forhold. Hvis de ikke er gode nok, kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han skal leve op til.

Landmanden går gennem stalden flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på fortæller landmanden om de har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden om den skal behandles eller aflives. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika. Den danske slagtekyllingeproduktion har et meget lavt forbrug af antibiotika.

For at være slagtekyllingeproducent kræver lovgivningen, at man har taget et kursus.

Sygdomsforebyggelse
For at undgå smitte udefra er der skrappe krav til hygiejnen og beskyttelsen af dyrene og adgangen til stalden. På pladsen foran staldporten er der lagt beton, så det undgås, at der slæbes jord ind i stalden fra transportvogne mv. Der må ikke være planter lige op ad staldmuren, hvor f.eks. mus og rotter kan gemme sig og måske smutte med ind i stalden. Porten til kyllingestalden skal altid holdes lukket og aflåst, så der ikke kommer dyr eller uvedkommende ind til kyllingerne. Der er også strenge regler for besøgende. Det er for at forhindre, at kyllingerne bliver syge.

Inden landmanden går ind til kyllingerne, går han gennem et forrum. Her skifter han tøj, fodtøj og vasker hænder, før han gå ind i selve stalden.

Foder
Kyllingerne har fri adgang til foder og vand. Kyllingernes foder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Det er sammensat, så det passer til kyllingernes behov. Foderet leveres fra foderfabrikker, der er underlagt bestemte regler for en gennemgribende hygiejnisk produktion samt varmebehandling af foderet, så det undgås, at der overføres bakterier som f.eks. Salmonella til kyllingerne via foderet.

Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser. Derfor ændres foderets sammensætning også. En daggammel kylling har behov for meget protein og mineraler, især calcium. Det er nødvendigt for at sikre en god udvikling af muskler og skelet i den tidlige alder. Derfor indeholder startfoderet mange proteiner og mineraler. Foderet tilpasses gennem kyllingens liv, så det hele tiden matcher kyllingens behov for forskellige næringsstoffer.

Plads
Kyllingerne går frit rundt i stalden; ikke i bure. Der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter ved slagtetidspunktet. De daggamle kyllinger vejer kun ca. 45 gram og har virkelig god plads. I takt med, at kyllingerne vokser til, øges tætheden i stalden. Når kyllingerne er klar til slagtning, er de typisk mellem 35 og 38 dage gamle og vejer ca. 2.100 gram. Kyllingerne går tæt i stalden ved denne størrelse, men der er stadig plads til, at de kan gå frit rundt.

Fødevaresikkerhed
Siden slutningen af 1980'erne har man i den danske kyllingeproduktion været meget opmærksomme på, at kyllingerne kan være inficerede med Salmonella og Campylobacter. Bakterierne gør som hovedregel ikke kyllingerne syge, men hvis de når frem til mennesker i et tilstrækkeligt højt antal, kan mennesker blive syge. Derfor begyndte man i 1989 en målrettet Salmonella-bekæmpelse. I dag er de danske slagtekyllinger underlagt et af verdens mest restriktive kontrolprogrammer for salmonella og campylobacter. Kyllingerne testes f.eks. for salmonella to gange med ca. 14 dages mellemrum inden slagtning. Det betyder, at al dansk kylling i køledisken i dag er fri for Salmonella.

Indfangning
Kyllingerne indfanges oftest om natten i mørke for ikke at stresse dem. De indfanges enten ved hjælp af en maskine eller ved håndindfangning. Maskinen samler dem skånsomt ind og transporterer dem op i kasser med store ventilationshuller. Kasserne sættes i et stativ, som læsses på lastbilen, der kører til slagteriet. Hele indfangningen overvåges og styres af personale, der er oplært i dette.

Rengøring og desinfektion
Når stalden er tømt for kyllinger, går rengøringsarbejdet straks i gang. Grundig rengøring er vigtig for at undgå, at bakterier, virus og svampe, som kan findes i gødning og støv, bliver overført til det næste hold kyllinger i stalden. Når alt løst inventar er fjernet, og gødningen kørt væk, bliver stalden, alt inventar, forrum mv. vasket og desinficeret. Når stalden er tørret, står den lukket i et par dage, inden der luftes godt ud ved hjælp af ventilationsanlægget. Så varmes stalden op igen, og er nu klar til det næste hold kyllinger.

Dansk kylling

Hvordan ved man om en kylling er dansk?

Se de kvartalsvise rapporter på slagtefjerkræsområdet

Slagtning

Dansk Slagtefjerkræ

Smittebeskyttelsesregler