Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dyrkning af frø

Danmark har en stor produktion af græs-, kløver og havefrø. Danske landmænd står således for omkring 50 pct. af EU’s samlede produktion af græs- og kløverfrø.

Danmark har en meget betydelig produktion af frø. Danske landmænd står således for omkring 50 pct. af EU’s samlede produktion af græs- og kløverfrø, og er dermed absolut førende indenfor denne produktionsgren. Desuden er der en betydelig produktion af forskellige havefrø som spinat, krysantemum, forskellige typer kål, krydderurter og blomster.

Danske landmænd har dyrket frø i flere generationer, og der er oparbejdet en stor viden og ekspertise om frøproduktion hos avlere og frøfirmaer. Det er bl.a. vores klima, der gør Danmark særlig velegnet til produktion af frø. Der dyrkes almindeligvis 60-80.000 ha om året som frøafgrøder.

Der er ca. 5.000 frøavlere i Danmark, dvs. landmænd som dyrker forskellige former for frø som en del af deres afgrøder. Der er tale om kontraktproduktion, hvor der for markfrø, dvs. græs- og kløverfrø, er tegnet kontrakt med et af markfrøfirmaerne, hvor DLF er absolut størst. For havefrø, dvs. grønsags- og blomsterfrø, er der tre frøfirmaer, der producerer frø i Danmark.

Frøavlerne har deres egen organisation, LF, Frøsektionen, der har sekretariat hos Landbrug & Fødevarer. Frøfirmaerne har ligeledes en organisation, Dansk Frø, som organiserer mark-, have- og roefrø sektoren. Frøsektionen og Dansk Frø udgør de to medlemmer af Brancheudvalget for Frø.

Græs og kløver
Den vigtigste græsart i Danmark (og i verden) er almindelig rajgræs. Arealmæssigt er rødsvingel, engrapgræs og strandsvingel også nogle af de vigtige arter, hvor danske frøavlere står for henholdsvis ca. 66 pct. og ca. 75 pct. af produktionen i EU. Der dyrkes desuden en række andre græsarter i mindre målestok, bl.a. italiensk rajgræs, hundegræs, engsvingel, stivbladet svingel, alm. og krybende hvene, almindelig rapgræs og timote. For kløverarternes vedkommende dyrkes især hvidkløver, men der produceres også frø på rødkløver, humlesneglebælg og andre græsmarksbælgplanter.

Græs- og kløverfrø anvendes til tre hovedsegmenter:

  • Kløvergræsblandinger eller rene græsblandinger til især kvægfoder (afgræsning eller ensilering) eller til heste, får mm.
  • Professionel anvendelse af plænegræsser til f.eks. golfbaner, sportsanlæg, parker og græsrabatter
  • Anvendelse til private græsplæner

Til de meget forskellige anvendelser udvikles løbende nye sorter af de enkelte græsser og kløverarter med forbedrede egenskaber. Nogle af disse egenskaber kan være øget tilpasning til sol, tørke, skygge, våde forhold og mindre modtagelighed for sygdomme. I fodergræsserne tæller egenskaber som stor bladmasse, høj fordøjelighed, og god genvækst. For plænegræssernes vedkommende er det egenskaber som udseende, slidstyrke, skudtæthed og farve, som løbende forbedres.

Til plænebrug produceres en lang række blandinger, der hver især kan tilgodese forbrugernes behov. Til greens på golfbaner vælges således ofte specielt udviklede sorter af f.eks. hvene eller rødsvingel, der kan tåle meget tæt klipning og kraftigt slid.

Dyrkning
Arealet i Danmark af græs- og kløverfrø ligger på 60-80.000 ha. Til sammenligning anslås verdens samlede areal med græs- og kløverfrø til ca. 500.000 ha, hvoraf EU og USA hver står for ca. 40 pct., mens det resterende areal dyrkes i lande som Canada, New Zealand samt i Sydamerika.

Al produktion af kløver- og græsfrø i Danmark er certificeret via TystofteFonden, som kontrolleres af Landbrugsstyrelsen. For at frøet kan certificeres og bruges til udsæd i EU, er der krav til, hvor mange år i forvejen der ikke må have været dyrket frøafgrøder på arealet, samt krav til afstanden til andre marker med samme eller nærtbeslægtede arter. Det er for at undgå krydsbestøvning. Desuden er der krav til sortsrenhed og til renhed og spireevne i det rensede frø, som skal afsættes til forbrugerne.

For de fleste græsarter gælder, at man normalt kan høste frø et - to år.

Du kan finde flere oplysninger og generel faglig viden om forsøg og forskning inden for dyrkning af frøgræs, kløverarter og havefrø på SEGES eller på Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Flakkebjerg.

Eksport
Danmark har en meget stor markedsandel på græsfrø, hvidkløver, spinatfrø og havefrøafgrøder. Eksporten for græs- og kløverfrø udgør mellem 90 og 95 pct. af produktionen, mens praktisk taget hele produktionen af havefrø eksporteres. Dansk frø eksporteres til omkring 100 lande verden over.

Frøbranchen
Branchens aktører er samlet i paraplyorganisationen Brancheudvalget for Frø, hvor man i beretningen kan finde oplysninger om bl.a. produktion, struktur, lovgivning og markedsforhold.

Branchen støtter forskning og forsøg, rådgivning mv. gennem Frøafgiftsfonden. Desuden har branchen et GUDP projekt - VINDERFRØ2025 – som skal udvikle og sikre den danske position indenfor mark- og havefrø.

Nils Elmegaard