Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dyrkning af korn

Der dyrkes en række forskellige typer korn i Danmark, bl.a. vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg, vinterrug, triticale og havre. Læs mere om dyrkningen her.

Korn er den største gruppe af afgrøder i Danmark. Langt den største del af det producerede korn bruges til foder i husdyrproduktionen, men korn bruges også til mange andre formål, bl.a. til brød (hvede og rug), øl (maltbyg) og gryn (havre).

Vinterhvede er den mest dyrkede kornart i Danmark. Ca. halvdelen af Danmarks kornproduktion er vinterhvede. Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brødhvede. Den dyrkes bedst på lerjord. Der høstes i gennemsnit 8 t/ha på de mere lerede jordtyper. Hvis den dyrkes på lette jorde, kan det være nødvendigt at vande. Vinterhvede kan sås i hele september, men den foretrukne såtid er mellem 10. og 20. september. Den høstes året efter i august.

Vårbyg/maltbyg er den næstmest dyrkede kornafgrøde i Danmark, og udgør omkring en tredjedel af kornproduktionen. Vårbyg bruges til foder og til produktion af øl (maltbyg). Til maltbyg er der tale om særlige sorter, hvor især kernestørrelsen og proteinindholdet er vigtigt. For at undgå at proteinindholdet bliver for højt eller for lavt, skal gødskningen med kvælstof tilpasses ganske nøje. Der høstes i gennemsnit knap 6 t/ha. Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper, dog kan det være nødvendigt at vande på let jord. Vårbyg sås, når jorden er tjenlig om foråret, og høstes i august.

Vinterbyg dyrkes især til foder. Dyrkningen lykkes bedst på lidt tungere jord. På let sandjord kræver dyrkningen ofte vanding. Vinterbyg kan sås fra ca. en uge ind i september og frem til ca. 25. september. Forsøg viser, at man får det bedste nettoudbytte ved såning omkring 15. september. Der høstes i gennemsnit 6,5 t/ha i juli-august.

Vinterrug dyrkes til foder og til brød. Rug har et stort rodsystem og kan dyrkes både på god lerjord og på let sandjord. Rug tåler også tørke bedre end de øvrige kornarter. Vinterrug kan sås fra ca. 1. september og frem til ca. 25. oktober. Der høstes i gennemsnit 6,5 t/ha i august måned. Udbyttet af de nyeste hybridsorter kan dog ofte hamle op med vinterhvede.

Triticale dyrkes i mindre omfang og er en krydsning mellem hvede og rug, hvor man forsøger at kombinere rugens mere nøjsomme natur med hvedens bedre egenskaber for stråstyrke og foderkvalitet. Triticale dyrkes til foder, hvor den bruges på samme måde som hvede til f.eks. slagtesvin. Triticale stiller ikke store krav til jordtypen. Den kan sås i hele september og høstes i august, hvor det gennemsnitlige udbytte er knap 6 t/ha.

Havre dyrkes både som foderkorn, og til havregryn. Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Havre sås om foråret, så snart jorden er tjenlig. Der høstes i august med et gennemsnitligt udbytte omkring 5,5 t/ha. Havre vil dog ofte give et større udbytte end vårbyg.

Vårhvede dyrkes i mindre omfang og bruges især til produktion af brødkorn. Kvaliteten af vårhveden har stor betydning for, om kornet kan bruges til mel. Det er især proteinindholdet, der er afgørende for kvaliteten. Vårhvede sås om foråret, så snart jorden er tjenlig. Vårhvede høstes ofte forholdsvist sent og har et gennemsnitligt udbytte på 5 t/ha.

Dyrkning
Dyrkningen af de forskellige kornarter og -typer har mange fællestræk, så de gennemgås i det følgende under ét.
Forberedelse af jorden: Eventuelle spildkorn af den foregående afgrøde kan provokeres til at spire lige efter høsten ved en let jordbehandling fulgt af nedpløjning, når spildkornet er spiret frem.

Korn sås traditionelt efter en pløjning af jorden, men pløjefri dyrkning med eller uden jordbehandling før såning vinder stigende udbredelse.

Såning: Kornet sås i 3-4 cm dybde. Dybere såning hæmmer buskning og i nogen grad fremspiring, især vinterrug der har relativt små kerner, skal ikke sås for dybt. Under tørre forhold er det dog vigtigt, at kernerne placeres i fugtig jord, og det kan gøre det nødvendigt at så lidt dybere.

Gødskning: Gødskningen af kornet afhænger af en række faktorer som gødningstype (handelsgødning eller husdyrgødning, jordtype, gødskning af tidligere afgrøder etc.). Typisk gødes kornmarker om foråret. Bl.a. svinegylle har en god virkning som gødning af kornmarker, især når den kan nedfældes i jorden før såning af vårsæd.

Ukrudt, sygdomme og skadedyr: I vintersæden bekæmpes ukrudt typisk i både efterår og forår. Det muliggør brug af ukrudtsmidler med forskellig virkemekanisme, hvilket er vigtigt for at undgå at opformere resistent ukrudt.

Angreb af forskellige sygdomme varierer fra år til år. Normalt er udsæden bejdset for at undgå visse svampeangreb. Desuden er nogle sorter resistente (modstandsdygtige) overfor bestemte svampesygdomme. De fleste sygdomme i korn kan bekæmpes ved sprøjtning.

Tilsvarende bekæmpes skadedyr, bl.a. snegle, fluer, biller, galmyg og bladlus, hvis der er tale om skadevoldende angreb.

Vækstregulering: Vækstregulering bruges for at afkorte og styrke strået, hvilket nedsætter risikoen for lejesæd, dvs. at kornet ligger sig ned. Lejesæd tidligt i sæsonen kan give meget store udbyttetab, og lejesæd vanskeliggør i det hele taget høsten betydeligt. Ved at dyrke stråstive sorter og undgå at kornet bliver for tæt ved at sænke udsædsmængden og vælge den rette gødningstildelingsstrategi, kan behovet for vækstregulering mindskes betydeligt. Korn til humant konsum, f.eks. til brød, øl og gryn, vækstreguleres ikke.

Høst: Kornet høstes når det er ’modent’, dvs. når kernerne er færdigudviklede og vandprocenten i kornet er nede på omkring 15 pct. Hvis vandprocenten er højere, f.eks. fordi der er regn og fugtigt vejr på høsttidspunktet, skal kornet hurtigst muligt tørres ned til 15 pct. vand efter høst, for at gøre det lagerstabilt og undgå svampeangreb eller at kornet brænder sammen (varmeudvikling).

Opbevaring
Hvis kornet høstes vådt og varmt, skal det straks under behandling for at undgå, at svampe ødelægger kornet eller danner giftstoffer i det.

Kornet skal tørres til en vandprocent på højest 15 pct. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at tørre kornet, skal det nedkøles og holdes nedkølet ved jævnlig gennemblæsning med kold luft.

Tørringen sker i særlige anlæg ved at blæse varm luft gennem kornet. Det er meget vigtigt med en nøje styring af temperatur og luftmængde under tørringen.  

Læs mere om kornproduktionen (mængder mv.) i Fakta om erhvervet.

Revideret februar 2018

Statistik

Læs mere