Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbruget som naturforvalter

Landbrugets tilstedeværelse påvirker naturen på forskellig vis. Som forvalter af en stor del af Danmarks naturarealer spiller landbruget en vigtig rolle i forbindelse med den helt nødvendige pleje af disse arealer, ligesom landbrugets påvirkning af arealerne med bl.a. næringsstoffer er reguleret.

Landbrugets tilstedeværelse påvirker naturen på forskellig vis. Som forvalter af en stor del af Danmarks naturarealer spiller landbruget en vigtig rolle i forbindelse med den helt nødvendige pleje af de såkaldte halvkulturarealer, som er naturarealer, der er fremkommet som resultat af tidligere tiders landbrugsdrift. Dette er fx heder, overdrev og ferske enge. En stor del af den danske flora og fauna er tilknyttet disse arealer. Disse naturarealer trues bl.a. af tilgroning, og der er derfor behov for pleje i form af græsning, rydning eller høslæt.

En sådan indsats er ikke gratis for landbruget at udføre, og derfor indgås der ofte aftaler om naturpleje gennem ordningerne i EU’s landdistriktsprogram. Herigennem får landmanden således betaling for de omkostninger, der  er forbundet med plejen. I mange tilfælde er det nemlig ikke muligt at få en direkte indtægt fra fx afgræsning, da der er tale om meget ekstensiv udnyttelse af naturarealerne.

Ud over pleje af naturarealer er der også andre måder, hvorpå landmanden kan fremme naturen i landbrugslandet. Mange dyre- og plantearter er tilknyttet kulturlandskabet i og omkring de dyrkede arealer, og småbiotoper i landbrugslandet er med til at skabe levesteder og fødegrundlag for disse arter. Det kan fx være arter som rådyr, harer og agerlandets hønsefugle, der har glæde af læhegn, småbeplantninger, markskel mv.

Samtidig påvirker landbrugsdriften og anden arealanvendelse også naturarealerne på forskellig måde, og der er derfor udpeget og registreret flere forskellige typer af naturbeskyttelsesområder.

Eksempler på sådanne områder er:

Natura 2000-områder
Natura 2000 er navnet på et netværk af naturområder i hele EU. De er udpeget for at bevare sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper samt vilde dyre- og plantearter.

Natura 2000-netværket består dels af områder, der skal bevare forskellige typer af natur samt bestemte dyre- og plantearter (EF-habitatområder), dels af områder, der skal beskytte levesteder for bestemte fuglearter (EF-fuglebeskyttelsesområder).

I Danmark er forskellige typer af klitter, overdrev og højmoser eksempler på naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområderne, ligesom der også er fokus på beskyttelsen af mange plante- og dyrearter.

De enkelte EU-lande bestemmer selv, hvilke områder der skal udpeges. Ud af de næsten 200 naturtyper, der er beskrevet i habitatdirektivet, forekommer over 50 i Danmark. I alt er lidt over 8 pct. af Danmarks areal udpeget til Natura 2000-områder.

Implementeringen af naturbeskyttelsesdirektiverne sker i Danmark bl.a. gennem de såkaldte Natura 2000-planer, der opstiller mål for naturtilstanden, og hvilke plejetiltag mv. der skal gennemføres i områderne. Endvidere er der fastsat regler for, hvor stor en påvirkning med ammoniak fra husdyrproduktionen den del af arealerne, der er næringsstoffattige, må påvirkes med.

§ 3-områder
En række naturtyper er beskyttet gennem "naturbeskyttelsesloven". Lovens § 3 omhandler, hvilke typer natur der er omfattet. Derfor kaldes de ofte for "§ 3-områder". De omfatter:

  • Søer og vandhuller, hvis areal er på mindst 100 m2. Det gælder både naturlige søer og menneskeskabte søer, vandhuller og damme.
  • Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2. Moser på under 2.500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede søer eller vandløb.
  • De fleste vandløb er også beskyttede.

Tilsammen udgør disse beskyttede naturtyper knap 10 pct. af Danmarks areal. Beskyttelsen af § 3-arealerne går ud på, at arealerne må anvendes i det omfang, som de hidtil er blevet anvendt. Dvs. de må fx ikke drænes, opfyldes, oprenses, omlægges eller tilplantes, ligesom der kun må bruges sprøjtemidler og gødning i det omfang, som det hidtil er blevet anvendt.