Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Lugt

Lugten fra landbruget og husdyrproduktionen er en af landbrugets miljøudfordringer. Gylle lugter meget ubehageligt. Det bemærker man om foråret, når gyllen bliver kørt ud på markerne, men også selve husdyrproduktionen kan lugte, både gennem ventilationsluften fra staldene og afdampningen fra gyllebeholdere.

Lugten skyldes, at der dannes en lang række forskellige lugtstoffer, når bakterier nedbryder gyllen. Der er krav om et flydelag oven på gyllen i gyllebeholderen eller en anden form for overdækning for at begrænse lugten. Når gyllen spredes på markerne, kan det imidlertid ikke undgås, at det lugter. For at mindske lugten skal gyllen spredes enten med slæbeslanger, der sikrer, at gyllen løber ud på jorden og ikke ryger op i luften, eller ved nedfældning, hvor gyllen harves ned i jorden med det samme.

Måling af lugt
Staldluft indeholder over 200 forskellige lugtstoffer, som tilsammen giver den karakteristiske lugt. Det er lugtstoffernes indbyrdes koncentration, der afgør lugten. Det er derfor svært at måle lugt fra stalde, da sammensætningen og koncentrationen af de enkelte lugtstoffer ikke er kendt. I stedet måler man, hvor meget staldluften skal fortyndes, før den ikke længere lugter.

Lugtmålinger udføres typisk i et særligt laboratorium, hvor trænede "lugtdommere" bruges til at finde lugtkoncentrationer i luftprøver. Lugtkoncentrationen har enheden "odour units pr. kubikmeter" - forkortet OUE/m3. 10 OUE/m3 svarer til, at staldluften skal fortyndes 10 gange, for at halvdelen af "lugtdommerne" ikke længere kan lugte den.

Reduktion af lugt fra stalde
Der forskes meget i udvikling af metoder til at reducere lugten fra især svineproduktion. Der er en række metoder, som kan bidrage til at reducere lugten:

  • Placering af gården tilstrækkelig langt væk fra andre bebyggelser.
  • Fortynding af staldluften.
  • Rensning af luften fra stalden.
  • Behandling af gyllen.
  • Staldindretning (håndteringen af gyllen).

Fortynding
Fortynding af staldluften kan ske ved at udlede den gennem en høj skorsten, så den er fortyndet kraftigt, inden den når naboerne. Et højt afkast kan også lede staldluften uden om naboer, så de ikke generes af lugten.

Luftrensning
Især inden for svinesektoren gøres der en stor indsats for at finde metoder til at reducere lugten fra staldene ved at rense ventilationsluften på forskellig vis. Der er grundlæggende to metoder til luftrensning: kemisk luftrensning og biologisk luftrensning.

Ved kemisk luftrensning ledes staldluften igennem en renser, hvor en kemisk opløsning, typisk en syre (og evt. en base), binder lugtstoffer og ammoniak fra luften. I praksis kan der opnås meget store reduktioner af ammoniakudledningen, mens effekten på lugt indtil videre har været meget begrænset.

Ved biologisk luftrensning nedbryder mikroorganismer lugtstoffer og ammoniak. Biologisk luftrensning er indtil nu den mest lovende metode til rensning af staldluft for lugt. Ved at lede staldluften igennem et filtermateriale, fx halm eller træflis, hvorpå der vokser en film af bakterievækst, som nedbryder og omsætter bl.a. lugtstofferne i luften, har man i afprøvningen opnået lugtreduktioner på op til 50-60 pct. En ulempe ved filtrene er, at filtermaterialet nedbrydes over tid, så der skal et stigende tryk til at lede staldluften igennem filteret, hvilket øger energiomkostningerne til ventilationen.

Der er også en enkelt biologisk luftvasker (fra Skov A/S), som er den eneste luftrensningsteknologi på Miljøministeriets teknologiliste med dokumenteret effekt på lugt. Her ledes staldluften igennem cellulosefiltre, hvorpå der vokser en biofilm, mens der risles vand ned over filtrene. Om sommeren reduceres lugten med 30 pct. og om vinteren med 50 pct.

En lovende metode, som p.t. afprøves, er delvis rensning. Her suges den mest forurenede del af staldluften (den del, der er nærmest gulvet) ud til biologisk rensning, mens den øvrige staldluft ikke renses, hvilket er en mere miljøøkonomisk løsning.

Der er en håndfuld systemer til luftrensning på markedet, men der er fortsat behov for forskning, udvikling og afprøvning inden for området, hvilket har høj prioritet fra branchens side. 

Gyllebehandling
Behandling af gyllen med syre bruges allerede til reduktion af ammoniakudledningen. Svovlsyre sænker pH (surhedsgraden) i gyllen, så ammoniak omdannes til ammonium, der ikke fordamper nær så let som ammoniak. Derimod har metoden ikke nogen effekt på lugten.

En metode, hvor gyllen behandles med både svovlsyre og luftarten ozon, har i afprøvninger vist lovende resultater. I sommerperioden, hvor lugtafgivelsen er størst, har man under forsøgsforhold opnået lugtreduktioner på 40 pct. Metoden er fortsat under afprøvning.

Staldsystemer
Det er også muligt at reducere lugten fra svinestalde ved at ændre på håndteringen af dyrenes gødning. Gødningen skal fjernes fra stalden så hurtigt som muligt, da mange af de ubehagelige lugtstoffer dannes allerede det første døgn. Hyppig udslusning af gyllen til gyllebeholderen kan derfor reducere lugten. Ændret udformning af gyllekanalerne - dvs. de kummer under spaltegulvet, som gyllen samles i - kan også være med til at reducere lugten. Delvist fast gulv i staldene har også vist sig at reducere lugten med ca. 30 pct., fordi gylleoverfladen bliver mindre.

Afstandskrav
Der er krav til, hvor langt der mindst skal være til naboer og byer bl.a. af hensyn til lugtgener. I forbindelse med miljøgodkendelser af ombygning, renovering og etablering af husdyrbesætninger er der afstandskrav afhængig af dyreart, dyregruppe (fx lugter slagtesvin mere end søer og smågrise), antallet af dyr i besætningen, staldsystemet (hvordan husdyrgødningen håndteres), og om der er tale om et enkelt nabohus, en gruppe af huse eller bymæssig bebyggelse.