Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kvælstof

Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planterne, der skal have det tilført som gødning. Imidlertid udvaskes eller fordamper en del af kvælstoffet til naturen, hvor det eksempelvis kan påvirke følsom natur. Derfor er der fra politisk side stort fokus på at reducere kvælstofudledningen.

Kvælstof (eller "N" for den kemiske betegnelse "Nitrogen") er et vigtigt næringsstof for planterne. Markerne gødes med kvælstof fra kunstgødning og husdyrgødning. Afhængig af mængden af kvælstof i gødningen, mængden af gødning, der spredes på markerne, planternes vækst, måden, hvorpå gødningen udbringes, vejret mv. vil en del af kvælstoffet blive vasket væk, bl.a. gennem drænrør til vandløb, søer og fjorde. Her kan det, især i varme somre, virke som gødning for algevæksten i de områder, hvor kvælstof er begrænsende faktor. Kombineret med høje temperaturer kan stor algevækst føre til iltsvind.

En del af kvælstoffet vil også fordampe som ammoniak, både fra stalde og gyllebeholdere, og falde ned på marker og i naturen, hvor det vil virke som gødning for både de dyrkede marker og de vilde planter. I specielt følsomme naturområder kan det ændre den vilde flora, ved at næringskrævende planter tager over og udkonkurrerer mange af de planter, som kun vokser på næringsfattige steder. Særligt følsomme naturtyper er højmoser, heder og overdrev, der helt kan forsvinde, hvis de får for mange næringsstoffer. Derfor arbejdes der på at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget i områder med særligt følsom natur.

Kvælstofudvaskning
Risikoen for udvaskning af kvælstof øges, når der tilføres mere kvælstof til landbrugsjorden, end der fjernes igen med de høstede afgrøder. Tabet til miljøet er dog ikke bare forskellen på til- og fraførsel af kvælstof. En del af kvælstoffet bliver omsat til atmosfærisk kvælstof (N2, som udgør 78 pct. af atmosfærisk luft), der ikke belaster miljøet. Sker der en oplagring af kvælstof i jorden ved nedpløjning af planterester, bliver tabet mindre - og omvendt. Alligevel bruges forskellen mellem til- og fraførsel af kvæl­stof til markerne, "kvælstofoverskuddet", ofte som et mål for kvælstoftabet.

Reduktion i kvælstofoverskud
Siden midt i 1980'erne er kvælstofoverskud­det fra markerne reduceret. Det skyldes, at landbrugets tilførsel af kvælstof er faldende. Høstens indhold af kvælstof er reduceret, hvilket både skyldes faldende landbrugsareal og faldende indhold af protein i afgrøderne. Det er især en bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen til at gøde afgrøderne, der har reduceret kvælstofoverskuddet, idet der så er brugt mindre kunstgødning. Således er forbruget af kunstgødning mere end halveret de seneste 20 år. Læs mere om reduktionen i kvælstofoverskuddet her.

Ammoniakfordampning
Ammoniak (NH3) indeholder kvælstof og virker også som gødning for planterne. Ammoniakfordampningen fra landbruget er næsten halveret de senere år. Faldet skyldes især et fald i fordampningen fra husdyrgødning. Reduktionen skyldes primært, at husdyrene udnytter kvælstoffet i foderet bedre. Dels er proteinindholdet i foderblandingerne optimeret, så det passer mere nøjagtigt til dyrenes behov, dels er foderudnyttelsen hos dyrene forbedret gennem bl.a. avlen. Den bedre udnyttelse af foderet betyder, at husdyrene udskiller færre næringsstoffer med gødningen. Desuden har æn­dret udbringning af husdyrgødningen, hvor gyllen enten udlægges med slanger eller pløjes ned, også bidraget til at mindske ammoniakfordampningen.

Øvrige kilder
Udslippet af ammoniak fra de øvrige kilder er ligeledes faldet. Den største reduktion her skyldes, at det ikke længere er tilladt at konservere halm med ammoniak, men ammoniaktabet fra handelsgødning er også faldet betragteligt. Læs mere om faldet i ammoniaktabet her.