Produktion af mælk

For at køer kan producere mælk, skal de have født en kalv, og for at blive ved at producere mælk, skal de føde en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Kvier insemineres, når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige (gravide) i ni måneder, og kælver første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at give mælk.

Omkring to måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give yveret en pause. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den lever af mælkeerstatning, kraftfoder og hø.

De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi deres produktion af mælk falder med alderen. En almindelig malkeko får således 2-3 kalve i sin levetid.

Kom tæt på en dansk mælkeproducent

Produktion af oksekød

Oksekød er kød fra kvæg. Ved salg til forbrugerne skelnes mellem forskellige typer.

• Kalvekød er fra dyr, som er højest 12 måneder gamle.
    
• Ungkvægkød er fra dyr, der er mellem 12 og 24 måneder gamle. 
    
• Oksekød er fra dyr, der er ældre end 24 måneder. Det vil ofte være fra malkekøer, der udgør ca. 80 pct. af oksekød i denne kategori

Selvom der reelt kun findes tre typer kød fra kvæg, skelner man inden for kvægbruget mellem flere kategorier af dyr, der bruges til produktion af okse-, ungkvæg- og kalvekød: 

Kalve

Kalve er kvæg som er yngre end 12 måneder. Mange tyrekalve fra malkekvægsbesætninger bliver fedet op og slagtes som kalve eller ungtyre. Flere og flere danske landmænd producerer kalve, der er krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg. Det giver nogle mere kødfulde kalve end kalve af de rene malkeracer.

Ungkvæg

Ungkvæg er dyr, der er mellem 12 og 24 måneder gamle. Det er ofte handyr, som fedes op som ungtyre med henblik på kødproduktion, men der er også ungkvier. Tidligere blev det det meste ungkvægkød eksporteret til især Sydeuropa, men i de senere år er vi også selv begyndt at spise det i Danmark.

Krydsningskvier

For kvier som er krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg har Danish Crown lavet et koncept, hvor de slagtes, når de er 18-24 måneder gamle. Kødet fra dem har en rigtig god spisekvalitet med god fedtmarmorering i kødet. Produktet kaldes Premium Kvier. Læs mere om det på Danish Crowns hjemmeside her. 

Stude

Stude er kastrerede tyre. Ved at kastrere dem, får man roligere dyr. Imidlertid vokser de også langsommere og bliver federe end tyrekalve og ungtyre. Produktionen af stude i Danmark er lille.

Tyre

Tyre er handyr, som er ældre end 24 måneder gamle, når de slagtes. Produktionen af tyre er lille i Danmark.

Kødkvæg

Kvægracer, der primært holdes med henblik på kødproduktion, kaldes kødkvæg. Det er andre racer end de, der bruges til mælkeproduktion. I Danmark er der registreret 18 kødkvægracer.

Produktionen består dels af renracede dyr, dels af forskellige krydsninger mellem racerne. Fra kødkvægsbesætningerne er det især kalve og ungdyr, der sendes til slagtning, men også voksne dyr, når de tages ud af produktionen. Køerne kaldes ammekøer, fordi de ammer deres kalve, indtil kalvene er ca. et halvt år gamle. Typisk slagtes kalvene, når de er omkring et år gamle. Ammekøer udgør ca. 15 pct. af den danske kobestand.

Ammekøer bruges ofte til pleje af naturarealer, hvor de holder vegetationen nede, når de græsser, så der bliver lys og plads til en rig flora og fauna.

Antallet af slagtninger 

Produktionen af okse- og kalvekød har været faldende gennem de seneste mange år. Det skyldes bl.a., at malkekøernes ydelse hele tiden forbedres, og der skal færre køer til at producere den samme mængde mælk.

I de senere år har slagtningerne ligget på omkring 500.000 årligt. Størstedelen af slagtedyrene er køer, ungtyre og kvier.

Se tal for oksekødsproduktionen