Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kvæg

I malkebesætninger er det primære fokus på produktion af mælk, men køerne bliver også slagtet. Andre besætninger har primært fokus på produktion af kød.

Kvæg bliver både brugt til produktion af mælk og oksekød.

Produktion af mælk
For at køer kan producere mælk, skal de først have født en kalv. Og for at blive ved at producere mælk, skal de have en ny kalv hvert år.

Koen starter sit liv som kalv. Hunkalve kaldes kvier, indtil de har fået deres første kalv – herefter kaldes de køer. Kvier insemineres, når de er 13-16 måneder gamle. De går drægtige i ni måneder, og kælver således første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at producere mælk.

Tre måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give koen ro. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den får mælkeerstatning, kraftfoder og hø.

De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har givet mælk i 3-4 år, fordi mælkeydelsen falder med alderen. En almindelig malkeko får således 2-3 kalve i sin levetid.  

Racer
Der er fire racer af malkekøer i Danmark. Dansk Holstein er langt den mest udbredte med omkring 75 pct. af de danske malkekøer, bl.a. fordi den har en høj mælkeydelse. Dansk Jersey er den næstmest udbredte race med ca. 12 pct. af malkekøerne. Jerseykøer er mindre end de øvrige malkekvægracer. De giver også mindre mælk, men til gengæld har mælken et højere fedt- og proteinindhold. Rød Dansk Malkerace udgør omkring 8 pct. af malkekvæget i Danmark. Det er en race som bl.a. har en god mælkeydelse og gode reproduktions- og sundhedsegenskaber. Dansk Rødbroget Holstein er den race, der er færrest af – kun omkring 1 pct. af de danske malkekøer er af denne race. Endelig udgør krydsninger af to eller flere af disse racer de resterende få procent af malkekøerne i Danmark.

Foder
Græs er koens naturlige føde. Nogle malkekøer kommer på græs om sommeren. Der er også besætninger, hvor køerne går i løsdriftsstalde hele året. Om vinteren, og i besætninger hvor køerne ikke kommer på græs, får de ensilage at æde. Ensilage er græs og andre afgrøder som f.eks. hele, umodne majs- og kornplanter, der snittes, presses og lagres under lufttætte forhold, så der sker en gæring. Ensilage kaldes også grovfoder. Nogle fodrer også køerne med melasse og mask, der er restprodukter fra henholdsvis sukker- og ølfremstilling. Desuden får de kraftfoder som supplement til grovfoderet. Det kan være sojaskrå, rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter mv. Endelig får de et tilskud af mineraler og vitaminer – og alt det vand de kan drikke.

Køer er drøvtyggere, dvs. de tygger maden flere gange. De har fire maver, hvor foderet fordøjes i flere etaper, og gylpes op og tygges indimellem. Køer bruger op mod 10 timer af døgnet på at tygge drøv.

Malkning
En malkeko skal malkes 2-3 gange i døgnet. Som regel tidlig morgen og sen eftermiddag.

Mælken dannes i mælkekirtlerne i koens yver. Yveret har fire store mælkekirtler, der hver ender i en patte. Inden malkning rengøres patterne med en nyvasket og desinficeret klud. Når koens patter vaskes, stimuleres de samtidig, så mælken løber til.

Den første mælk fra hver af koens patter håndmalkes for at sikre, at mælken ser rigtig og sund ud: Hvis koen har yverbetændelse, kan det ofte ses ved, at der er klumper i mælken, og så må mælken ikke blandes med mælken fra raske køer. Koen kan godt have yverbetændelse i én mælkekirtel uden at have det i de tre andre.

Er mælken i orden, sættes malkemaskinens fire, rene pattekopper på patterne, og mælken suges ud af yveret ved hjælp af et undertryk – nøjagtigt som kalven gør det, når den dier. Det tager cirka fem minutter at malke en ko.

Mælken opsamles i en køletank, hvor den straks nedkøles. Når mælken er afhentet af tankbilen til mejeriet, rengøres og desinficeres mælketanken.

Kontrol
Hos landmanden tager mælketankbilens chauffør en prøve af mælken. Prøverne sendes til et laboratorium og bliver analyseret for indhold af fedt, protein, bakterier, celletal (hvide blodlegemer) og antibiotika.

Mælk med højt fedt- og proteinindhold giver landmanden den bedste pris. Men også mælkens øvrige kvalitet har betydning for afregningen: Særlig god kvalitet giver landmanden ekstra betaling. Ved lavere kvalitet sker der tilsvarende et fradrag i betalingen.

Læs om produktionen på mejeriet.

Produktion af oksekød
Oksekød er kød fra kvæg. Ved salg til forbrugerne skelnes mellem forskellige typer.

  • Kalvekød er fra dyr, som er højest 10 måneder gamle.
  • Ungkvægkød er fra dyr, der er mellem 10 og 24 måneder gamle.
  • Oksekød er fra dyr, der er ældre end 24 måneder.

Selv om der kun er tre ”typer kød” fra kvæg, skelner man inden for kvægbruget mellem flere kategorier af dyr, der bruges til produktion af okse-, ungkvæg- og kalvekød:

Kalve: Kalve er kvæg som er yngre end 10 måneder. Mange tyrekalve fra malkekvægsbesætninger bliver fedet op og slagtes som kalve eller ungtyre.

Ungkvæg: Ungkvæg er dyr, der er mellem 10 og 24 måneder gamle. Det er ofte handyr, som fedes op som ungtyre med henblik på kødproduktion, men der er også ungkvier. Tidligere blev det det meste ungkvægkød eksporteret til især Sydeuropa, men i de senere år er vi også selv begyndt at spise det i Danmark.

Stude: Stude er kastrerede tyre. Ved at kastrere dem, får man roligere dyr. Imidlertid vokser de også langsommere og bliver federe end tyrekalve og ungtyre. Produktionen af stude i Danmark er lille.

Tyre: Tyre er handyr, som er ældre end 24 måneder gamle, når de slagtes. Produktionen af tyre er lille i Danmark.

Køer og kvier: Køer og kvier kommer fra malkebesætninger. En kvie bliver til en ko, når den har fået sin første kalv. Det meste oksekød stammer fra køer.

Kødkvæg: Kvægracer, der primært holdes med henblik på kødproduktion, kaldes kødkvæg. Det er andre racer end de, der bruges til mælkeproduktion. I Danmark er registreret 18 kødkvægracer. Produktionen består dels af renracede dyr, dels af forskellige krydsninger mellem racerne. Fra kødkvægsbesætningerne er det især kalve og ungdyr, der sendes til slagtning, men også voksne dyr, når de tages ud af produktionen. Køerne kaldes ammekøer, fordi de ammer deres kalve indtil kalvene er ca. et halvt år gamle. Typisk slagtes kalvene, når de er omkring et år gamle. Ammekøer udgør ca. 15 pct. af den danske kobestand.

Produktionen af okse- og kalvekød
Produktionen af okse- og kalvekød har været faldende gennem de seneste mange år. Det skyldes i høj grad, at mælkeproduktionen har reguleret gennem EU kvoter, og da malkekøerne ydelse hele tiden forbedres, skulle der færre køer til at producere den samlede mængde mælk, som kvoterne havde fastsat. fra 1. april 2016 er systemet med mælkekvoter imidlertid ophørt.

I de senere år har slagtningerne ligget på omkring 500.000 årligt. Størstedelen af slagtedyrene er køer, ungtyre og kvier. Se flere tal for oksekødsproduktionen.

Sporbarhed
Af hensyn til sporbarheden skal alt kvæg i Danmark være forsynet med to ens øremærker med nummer - et i hvert øre. Disse mærker må ikke fjernes eller ændres. Kalve skal øremærkes senest 20 dage efter fødsel. Øremærket er trykt med besætningens CHR-nummer og et individuelt firecifret løbenummer. De to numre udgør tilsammen dyrets CKR-dyrnummer. Eksempel CKR-dyrnummer: 18141-0129.

Alt kvæg har således deres helt private nummer. På en database, Kvægdatabasen, samles alle oplysninger om dyret: Fødselsdato, salg og køb, sygdomsbehandlinger, slagtning osv. Man kan derfor følge alt, hvad der sker med hver enkelt dyr, fra fødsel til slagtning. Landmanden har pligt til at indberette alle disse ting senest syv dage efter, at de er sket.

Læs om slagtning af kvæg.

Revideret januar 2013

Alt om oksekød

Mælken.dk

Kvægbrug i verdensklasse

Mejeri

Slagtning

Smittebeskyttelsesregler