Sådan foregår ægproduktionen

De daggamle kyllinger udruges på et rugeri. På rugeriet sorteres hane- og hønekyllingerne. Hanekyllingerne som ikke kan bruges i ægproduktionen aflives med det samme og bruges som foder til f.eks. krybdyr og rovfugle i Zoologiske haver og hos dyrehandlere. Der er mange etiske overvejelser omkring denne aflivning og branchen støtter op om projekter, der arbejder på at kunne kønssortere allerede i starten af udrugningsprocessen, så æggene kan bruges til noget andet end udrugning.

Hønekyllingerne opdrættes hos en opdrætter, inden de leveres til ægproducenten. I opdrætsperioden vaccineres de unge hønekyllinger - kaldet 'hønnikerne' - for smitsomme fjerkræsygdomme.

Hønerne begynder æglægningen, når de er ca. 18-20 uger gamle. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og især lysstyrke og dagslængde. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.

Foder til æglæggende høner

For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder. Størstedelen af foderet består af korn, især hvede, men også majs, som bl.a. medvirker til at give gule æggeblommer.

Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.

Typer af æg 

Der findes flere forskellige typer af æg. Lær mere om dem her. 

Indsamling af æg

I hele den periode, hvor hønerne lægger æg, indsamles æggene hver eneste dag fra hønsehuset. Det foregår mekanisk via et transportbånd. Æg, der er meget snavsede eller revnede, sorteres fra. De gode æg bliver pakket i bakker og anbragt på paller i et kølerum ude hos landmanden. Flere gange om ugen henter ægpakkeriet æggene.

Ingen næbtrimning i Danmark

Tidligere blev en del høner næbtrimmet, dvs. at spidsen af næbbet blev brændt væk for at minimere risikoen for fjerplukning, der kan medføre kannibalisme i en fjerkræflok. 

I 2014 stoppede man for denne praksis i Danmark i alle ægproduktioner, da det anses som et dyrevelfærdsproblem. Derfor indførte brancheforeningen Danske Æg et totalt stop for næbtrimning. 

Læs også