Hvad er kulstofrig lavbundsjord?

Kulstofrig lavbundsjord defineres som jord, der indeholder mere end 6 pct. kulstof. Disse jorde er særlige i forhold til klimaet, idet kulstoffet langsomt frigives til atmosfæren i form af CO2, når jordene er drænet og bruges til landbrugsproduktion.

Denne type jord findes ofte i vådområder som moser, sumpe eller vådområder med lavtliggende jordbund.

Hvad er klimaeffekten af at udtage lavbundsjord?

Kulstofrige lavbundsjorde står for ca. en tredjedel af alle landbrugets udledning af drivhusgasser, selvom de kun udgør knapt fem procent af det danske landbrugsareal. Ved at hæve grundvandsstanden på de kulstofrige lavbundsjorde kan man begrænse udledningen af CO2 markant. Dermed kan jordene fungere som store kulstoflagre, og dermed hjælpe med at reducere den globale opvarmning.

Den seneste opgørelse viser, at der er 118.000 ha kulstofrige lavbundsjorde på landbrugsarealer i Danmark.

Læs opgørelsen her.

Det er muligt at følge med i, hvordan indsatsen med udtagning af kulstofrige lavbundsjorde forløber på www.udtagning.dk.

Hvad er miljøeffekten af at udtage lavbundsjord?

Foruden CO2-gevinster, giver udtagning af lavbundsjord også vigtige miljøeffekter i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

Kollektive virkemidler, som lavbundsprojekter og etablering af kvælstofvådområdeprojekter, er den bedste måde at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet – både for den enkelte landmand og for samfundet som helhed, idet der netop samtidig kan opnås gevinster for natur og klimatilpasning.

Har udtagning af lavbundsjord andre effekter?

Når lavbundsjordene ikke længere dyrkes, giver det mere plads til naturen. Der er også mulighed for at bruge de udtagene lavbundsjorde til at skabe rekreative områder eller til at producere vedvarende energi ved fx at stille solceller op på nogle af arealerne.

Hvad er de primære barrierer for at udtage lavbundsjord?

Der er visse tekniske barrierer forbundet ved hæve vandstanden på store arealer. Det kan fx være utilsigtede oversvømmelser af naboarealer og udledning af fosfor til vandmiljøet. Bl.a. derfor er det ikke alle arealer, der kan vådgøres. Det er også grunden til, at et udtagningsprojekt erfaringsmæssigt tager 4-6 år. For at afgøre, om et areal kan udtages, er det således nødvendigt at foretage grundige forundersøgelser.

I forbindelse med landbrugsaftalen fra 2021 blev der nedsat en ekspertgruppe og en taskforce, der bl.a. har arbejdet med at reducere barriererne for udtagning af lavbundsjord.

Anbefalingerne fra Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord kan ses i henholdsvis delrapport 1 og delrapport 2.